DET ER let at opdage skævheder på boligmarkedet, som nogen endda ynder at kalde boliglotteriet. Skævheder mellem lejere i gode, billige og centralt beliggende lejeboliger og lejere i nye og dyrere lejligheder langt fra alting. Skævheder mellem ejere og lejere - og endda skævheder mellem generationer. Senest er det nu gjort til et problem, at færre unge under 30 år har råd til at købe deres første ejerbolig, fordi priserne på det seneste er steget mere end lønningerne - en udvikling, der pudsigt nok er særlig markant i de store byer, hvor de gode og bedst betalte job ellers er flest. Så lad os lige slå fast, at det er utilfredsstillende, når unge familier ikke kan finde en passende bolig. Derimod er det ikke noget problem, at de må vente nogle år med at købe ejerbolig - og det er slet ikke et problem, at de på grund af lav rente og lav inflation ikke har udsigt til at få samme gevinst på deres ejerbolig som efterkrigsgenerationen. Tværtimod. ERFARINGERNE på ejerboligmarkedet i de seneste 40 år er nemlig entydige. De viser, at vi netop i denne sektor har skabt nutidens største ulighedsmaskine, hvor samfundsudviklingen med høj inflation og rentefradrag ikke alene har udhulet boligejernes gældsforpligtelser, men også finansieret et løbende merforbrug. Forsøgene på at rette op på disse skævheder med kartoffelkur, pinsepakke og skattereformer ændrer ikke ved, at efterkrigstidens boligejere i disse år bliver alle tiders mest forgyldte pensionister, hvis vilkår er markant forskellige fra dem, der har boet til leje hele livet - uanset om deres husleje har været holdt kunstigt nede. Se det er et reelt problem - både socialt og nationaløkonomisk - som ikke bør gå i arv til nye generationer. Når unge familier - i modsætning til deres forældre - må konsolidere deres økonomi, før de køber bolig, så skyldes det jo, at der endelig er kommet styr på inflationen, og at rentefradraget er udhulet. Den linje er samfundet bedst tjent med at fastholde og udbygge. DE UNGE familiers boligproblem kan derfor kun løses konstruktivt ved at bygge flere boliger, herunder lejeboliger, i de områder, f.eks. Storkøbenhavn, hvor jobtilbuddene til dem findes. Og skal samfundet give dem en hjælpende hånd, gøres det bedst ved at nedsætte skatten på arbejde og i stedet hente pengene ved at beskatte de gevinster i boliglotteriet, som de etablerede boligejere har vundet.