EFTER FLERE måneders sabelraslen over for Irak kunne man forvente, at USA havde gjort sig nogle tanker om irakernes fremtid efter en eventuel krig. Hvad skal den føre til? Hvordan vil man sikre irakerne mod endnu et brutalt regime efter en eventuel krig? Men ak. Heller ikke natten til i går var der synderlig konkrete bud på den front, da USA's præsident Bush holdt en tv-transmitteret tale til tænketanken American Enterprise Institute i Washington. Præsidenten nøjedes stort set med at fastslå, at USA i tilfælde af krig vil være i Irak, »så længe det er nødvendigt, og ikke en dag mere«, og at USA vil sikre, at »den ene brutale diktator ikke erstattes med en anden«. Landet skal, kunne man forstå, ledes ind på demokratiets vej og være et eksempel til efterfølgelse for andre i regionen. Men hvordan alle disse gode og sunde ting skulle sikres, var der ikke konkrete svar på. DEMOKRATI OG respekt for menneskerettigheder er ellers ikke noget, der ligger i kortene i Irak. Tværtimod. Diktatur og undertrykkelse er reglen snarere end undtagelsen, selv om Sadam Husseins brutalitet uden tvivl har været voldsommere end hans autoritære forgængeres. Derfor er det afgørende at forholde sig til spørgsmålet: Hvordan vil USA og dets allierede sikre mere demokrati i et samfund, der ingen demokratisk tradition har? Det er en ganske overvældende opgave i et samfund, der under Saddam Hussein er blevet viklet ind i et virvar af aftaler mellem politiske fraktioner og klaner, hvoraf mange formentlig vil være rede til at slås for deres magt, hvis først Saddam Husseins styrter sammen. Sammen med risikoen for en bølge af hævnaktioner oven på et magtskifte vil det kunne udløse kaos, hvis ikke det internationale samfund er rede til at gribe ind med mere og andet end militært isenkram. Og som vel at mærke vil gøre det på en betydelig mere beslutsom måde end i Kosova og Afghanistan. Det havde klædt præsident Bush at formulere og påtage sig den opgave også, men nok en gang stoppede han ved de lette overskrifter og gentagne trusler om en snarlig krig.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
