0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Utroværdighed

Udenrigsministeren bør gå

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

STATSMINISTEREN gennemtvinger i disse dage en meget vidtgående ændring af Danmarks udenrigspolitiske linje. Han gør det med et snævert flertal i Folketinget og med støtte fra et parti, der står uden for størstedelen af den brede enighed om dansk udenrigspolitik, der har præget Folketingets arbejde i de sidste mange år. Danmark vil som et af de meget få lande i verden deltage aktivt i det angreb på Irak, som USA snart indleder.

Angrebet finder sted uden FN-mandat, ja, faktisk efter at ugers intense forsøg på at få et FN-mandat er opgivet.

USA's præsident lægger ikke skjul på, at han mener, FN har svigtet. Denne krig føres ikke i FN's - eller nogen anden international organisations - navn. Alligevel deltager Danmark. Loyaliteten over for et isoleret USA er vigtigere end alle andre udenrigspolitiske og indenrigspolitiske hensyn.

MEN DANMARK har også en udenrigsminister. Han hedder Per Stig Møller, og han har i uger og måneder svoret til det såkaldte FN-spor. Han har gentaget og gentaget, at Danmarks beslutning om at stille militære styrker til rådighed for USA var »betinget« af en FN-godkendelse. Det viser sig nu, at regeringen mener, at den betingelse kan opfyldes ved fortolkning af gamle resolutioner.

Havde udenrigsministeren sagt det offentligt for få dage siden, var han blevet grinet ud. Men det er ikke desto mindre lige præcis, hvad han det sidste døgn har været nødt til at hævde, tvunget af sin statsminister.

Det er imidlertid ikke noget at grine af, at landets udenrigsminister finder sig i at blive underkendt og ydmyget. For det første er det fuldstændig ødelæggende for Per Stig Møllers personlige troværdighed som udenrigsminister og politiker. Det er ikke første gang, at udenrigsministeren direkte og indirekte er blevet desavoueret af regeringsledelsen. Men her er der tale om et grundlæggende kursskifte, der oven i købet er i strid med hele den udenrigspolitiske vision om Danmark som en aktiv tilhænger af stærke normer og klare spilleregler i verdenssamfundet, som er Per Stig Møllers personlige bidrag til dansk udenrigspolitik. Endnu værre er det, at udenrigsministerens tomme forsikringer har bundet oppositionen - der også holdt sig til FN-sporet - til en ukritisk linje forud for den alvorlige beslutning om at sende danske soldater i krig.

Dermed har udenrigsministeren været med til at forhindre en demokratisk og parlamentarisk debat, der nu er erstattet af et snævert diktat i krigens skygge. Vi har i Danmark ikke nogen stærk tradition for, at ministre tager et personligt ansvar eller står fast på deres principper.

Men her er et tilfælde, hvor Per Stig Møllers eneste mulighed for at yde et bidrag til Danmarks fremtidige udenrigspolitik, der er i overensstemmelse med hans egne idealer, ville være at tage sin afsked.

Gjorde han det, ville den troværdighed, han har mistet, med ét slag være genetableret. Alternativet er at fortsætte som udenrigsminister af navn, ikke af gavn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere