HVER DAG udsættes vi for et sandt bombardement af billeder fra krigen i Irak. Først var der billederne fra krigens forberedelse. Troppeopbygningen med tanks, bombefly og hangarskibe på vej mod Golfen. Dernæst fulgte billederne af himlen over Bagdad med lysglimt fra bomber og antiluftskyts. Mens alle disse billeder viste krigen på behagelig afstand, indløber der nu døgnet rundt fotografier, som på en mere direkte måde berører os, fordi de dokumenterer krigens gru og fastfryser de menneskelige lidelser. Vi ser billeder af sårede soldater. Vi ser billeder af skrækslagne kvinder og skrigende børn. Det er ganske forfærdeligt, men også en vigtig del af virkeligheden. Hvis medierne afstod fra at vise disse billeder, ville vi give et forvrænget og forskønnet billede af krigen. Men vi må også være os vort ansvar bevidst i omgangen med disse stærke billeder. Hvad bliver de brugt til i en krig, hvor kampen om den offentlige opinion er af stor betydning for begge parter? Hvor voldsomme billeder vil vi bringe? Og i hvilken opsætning? Billeder af døde og stærkt lemlæstede personer bringes som hovedregel ikke i Politiken. Det skyldes hensynet til det enkelte individs værdighed. Vi fravælger derfor med åbne øjne de blodigste billeder med den største chokeffekt. MEN AFVEJNINGEN er ikke altid lige let. For godt nok er der ubehagelige billeder, vi ikke vil vise. Men der er også ubehagelige billeder, vi mener bør bringes i avisen af hensyn til informationspligten og dokumentationsværdien. Til denne sidste kategori hører søndagens nyhedsbilleder af tilfangetagne amerikanske fanger. Vi mener ikke, de adskiller sig fra tilsvarende billeder af tilfangetagne irakiske soldater i amerikansk varetægt. Billeder, som uden betænkeligheder er blevet viderebragt af samtlige medier. Pressens minister, statsminister Anders Fogh Rasmussen, er derfor ude i et hyklerisk ærinde, når han under påberåbelse af Genèvekonventionen opfordrer medierne til ikke at vise de amerikanske fanger, skønt billederne ikke er mere menneskeligt ydmygende end mange andre krigsbilleder. Mediernes udvælgelse af billeder skal være ansvarlig, men ikke enøjet.