DET HAR været en til tider pinagtig opvisning i manglende respekt for andre landes synspunkter at følge det pres, som USA har lagt på et krigsskeptisk land som Tyrkiet for at få adgang til Irak gennem tyrkisk område. Efter først at have lagt et massivt politisk tryk på den tyrkiske regering greb supermagten siden til økonomisk pression, der foreløbig har kostet tyrkerne et stort milliardbeløb i tabt amerikansk støtte. Det er naturligvis op til USA at beslutte, hvilke lande man vil støtte, men det virker ejendommeligt, at en supermagt, der fører krig i demokratiets navn i Irak, har så svært ved at respektere en demokratisk valgt regerings beslutning om ikke at deltage i Irakkrigen. Faktisk må USA indstille sig på, at den type beslutninger kan blive endnu mere almindelig, hvis mange af de nuværende arabiske regimer med tiden bliver udskiftet med demokratisk valgte regeringer, sådan som USA jo gerne ser det ske. Folkestemningen i den del af verden vil nemlig med stor sandsynlighed være langt mere skeptisk over for USA end de nuværende ikkedemokratiske styrer i f.eks. Saudi-Arabien og Kuwait. Og risikoen for modstand over for USA stiger kun, i takt med at Washington buser frem over for anderledestænkende i stedet for at satse på respektfuld dialog. MEN OGSÅ Tyrkiet udgør et problem for stabiliteten. Truslerne om militær indmarch i de kurdiske områder kan i værste fald lægge gift ud for roen i området og er i øvrigt uforeneligt med det EU-medlemskab, som det hidtil har været Tyrkiets ambition at opnå. Landet må indse, at stabilitet kun kan opnås ad fredelig vej og ved at satse på den form for dialog med kurderne, som den tyrkiske regering tog hul på over for de tyrkiske kurdere op til EU's udvidelsestopmøde i København sidste år. De ofte splittede kurdiske fraktioner må naturligvis være indstillet på at følge samme linje, selv om det er svært at fortænke et undertrykt og forpint folk i at ønske sig mest mulig autonomi og selvstyre. MEN DEN nuværende situation i kurdisk Irak understreger situationens kompleksitet. Mens tyrkiske soldater står parat til at trænge ind i kurdisk Irak fra nord, har titusinder af kurdiske soldater gjort sig klar til at sætte ind over for irakiske soldater. Hvor kurderne for få uger siden var under ekstra stort pres fra udsigten til en amerikansk-tyrkisk alliance imod Saddam Husseins regime, er det nemlig kurderne, som i dag er allierede med USA og stiller med flere soldater end stort set alle andre i den såkaldte amerikansk-britiske koalition. Den indsats vil kurderne forsøge at maksimere, hvilket let kan øge den politiske uro i Tyrkiet og behovet for at støtte de eftertænksomme kræfter i landet: For rykker tyrkisk militær først frem mod Iraks kurdiske område, vil et land som Iran, der støtter vigtige kurdiske grupperinger, kun føle større trang til at blande sig i konflikten. Dermed kan det kurdiske spørgsmål for alvor gå i hårdknude og i værste fald føre til nye blodsudgydelser.