BETAL FOR at få løn. Forargelsen ligger lige for. Kan det virkelig passe, at bankernes gebyrer nu er så store, at det koster lønmodtagerne penge at have en lønkonto, medmindre de har flere hundrede tusinde kroner stående på deres konto? Det kan det godt. Renten er nu så lav, at der nærmest ikke er nogen rentegevinst ved at have penge stående på en lønkonto. Derfor koster kontoen penge. Ofte flere hundrede kroner. Men gem forargelsen. I hvert fald for en stund. Der er intet odiøst i, at bankerne tjener penge på at levere en service til deres kunder. En bank er blot en købmandshandel med penge på hylderne. Det er helt rimeligt, at den tager sig betalt for pengeoverførsler og betaling af regninger. MEN GENNEMSKUELIGHEDEN halter, når det gælder gebyrerne. I modsætning til alle andre købmænd, som har fuldt synlige priser på deres varer, slipper bankerne af sted med at gemme gebyrerne af vejen på undselige fotokopier og dårlige oversigter på internettet. Som almindelig bankkunde er det nærmest umuligt at finde lødige oplysninger om, hvad man skal betale om året for at have en lønkonto. Endnu mere umuligt bliver det, hvis man vil sammenligne prisen med andre banker. Finansrådet har godt nok oprettet en service på internettet over bankernes priser. Men den udmærker sig ved kun at have sporadiske oplysninger om gebyrer og ingen muligheder for prissammenligning. For at bruge en fortærsket, men ikke desto mindre rigtig kliché: Det er en jungle, som hverken kunder eller samfund kan være tjent med. Konsekvensen er nemlig, at konkurrencen går i stå. De tre største banker har nærmest identiske priser, og som Forbrugerrådet påpeger, er der tegn på, at bankerne allerede er holdt op med at konkurrere. Den udvikling kan regeringen ikke passivt se på. Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) bør hurtigst muligt kræve fuld gennemsigtighed om gebyrerne. For eksempel med krav om en samlet opgørelse på de faste kontoudtog og ved at etablere muligheder for reelle sammenligninger mellem bankerne. Indtil det sker, er det afgørende, at bankkunderne kræver en lige så anstændig behandling i deres bank som hos deres lokale købmand. Her handler man jo heller ikke uden at kende prisen på varerne.