DET KLINKEDE porcelæn i FN's Sikkerhedsråd ændrer ikke ved, at USA stadig står med det fulde ansvar for både Iraks øjeblikkelige situation og landets fremtid. Efter den hurtige krig er USA - og dermed irakerne - kommet dårligt fra start. Sikkerhedsproblemerne og basale problemer som manglende vand, strøm, benzin og kommunikation i store dele af landet er de mest iøjnefaldende problemer. Men det virkelige problem er politisk. Hvor besynderligt det end kan forekomme, har USA tydeligvis været uforberedt på den situation, der er opstået: Det er ikke bare Saddam, hans sønner og hans topfolk, der er forsvundet. Det er hele det irakiske statsapparat, der er faldet fra hinanden. Det efterlader et tomrum i Irak, der skal udfyldes, før alle landets andre problemer - fysiske, tekniske, erhvervsmæssige, økonomiske og sociale, for slet ikke at tale om forfatningsmæssige og udenrigspolitiske - kan løses. En del af problemet er uenighed både i Washington og blandt amerikanerne i Bagdad. Hvor mange og hvilke eksilirakere skal man satse på? Og hvor meget af den efterladte Baath-elite skal man udrense? Bare logistikken i at arrestere og afhøre omkring 30.000 partimedlemmer kan få generalerne til at blegne. Men det er nødvendigt. HVAD VÆRRE er: Vi mangler endnu at høre den amerikanske præsident sige, at han for alvor har påtaget sig opgaven. Skal resultatet blive et stabilt, venligsindet og demokratisk Irak - den franske kommentator Olivier Roy har sagt, at kun to ud af de tre målsætninger kan nås på en gang - er det på høje tid. USA har været i Bosnien i nu otte år - men ville i starten kun forpligte sig til et år ad gangen. Og Irak er en usammenligneligt meget større - og vigtigere - opgave. Hvor afgørende det er, at den lykkes, kan ikke overvurderes. Dels er en sådan succes det eneste, der kan give mening til en amerikansk krig, hvis øvrige grundlag ikke ser mindre spinkelt ud nu end før krigen. Dels drejer det sig om et land med 24 millioner indbyggere og verdens næststørste oliereserver. Ingen anden udfordring - ikke engang fredsprocessen mellem Israel og Palæstina - har større betydning for den internationale udvikling; både irakernes, regionens, den internationale orden og præsident Bushs egen fremtid er på spil. USA har fået ro på FN-bagsmækken. Det er en spæd begyndelse på løsningen af en gigantisk opgave.