DET VAR EN klar sejr for gode kræfter, da Argentinas nye præsident Néstor Kirchner i sidste uge ophævede et dekret, der forhindrede udlevering af militærfolk til andre lande. Samtidig indledte han på begæring fra Spanien en masseanholdelse af 46 navngivne mænd, der alle er under anklage for forbrydelser mod menneskerettighederne under det blodige argentinske militærdiktatur, der varede fra 1976 til 1983 og kostede 30.000 livet. Begge præsidentens handlinger udgør et bemærkelsesværdigt og velkomment skift i en politik, der hidtil udelukkende har haft til formål at beskytte et ustraffet militær på ofrenes bekostning. KIRCHNERS POLITIK er både taktisk og meget modig. Det er tvivlsomt, om han politisk kan holde til at sende dusinvis af militærfolk til retsforfølgelse i Europa for forbrydelser begået i Argentina, og det ved han. Derfor er hans virkelige mål også at få dem dømt hjemme, men det kræver en ophævelse af landets to amnestilove, og det kan kun parlamentet eller højesteret gøre. Hidtil har begge instanser nægtet, men med præsidentens skridt er især parlamentet sat under pres for at vælge mellem to onder og har pludselig indvilget i at debattere amnestilovene i august. Sat over for truslen om retsforfølgelse i udlandet synes også militæret indstillet på at opgive sin indædte modstand. DA PRÆSIDENTEN blev valgt i maj, var det uklart for de fleste, hvad Kirchner egentlig stod for. På få måneder er han trådt i karakter, og der er næppe nogen tvivl om, at præsidenten er seriøs i sit forsøg på at genoprette tilliden til Argentinas kompromitterede institutioner. Dels fordi de korrupte domstole forhindrer, at landet kommer på fode igen efter sin dybe økonomiske krise. Dels fordi Kirchner selv tilhører en traumatiseret generation, der blev bødlernes offer. Utallige af hans egne venner blev myrdet undervejs. Kirchner spiller højt spil, og det skal han have tak for, for hans projekt vil gavne ikke blot Argentina, men også Chile og andre lande, hvor statsterrorister går ustraffede rundt. Der er al mulig grund til at ønske Néstor Kirchner held og lykke.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
