50 MILLIONER MENNESKER uden strøm i et døgn. Det var i sidste uge konsekvensen af nedbruddet på det østamerikanske elnet. Et nedslidt ledningsnet spillede en hovedrolle. Siden USA i midten af 1980'erne begyndte at liberalisere elmarkedet, er investeringerne i vedligeholdelse og udbygning af nettet faldet støt. Hård konkurrence mellem elselskaberne har fået dem til at spare på nye elmaster og ledninger. Nu får nedbruddet stadig flere amerikanere til at sætte spørgsmålstegn ved liberaliseringen af elmarkedet. Og med god grund. Sidste uges nedbrud i det østlige USA, forrige års strømsvigt i Californien og skandalen i elselskabet Enron er alle tegn på, at liberaliseringen har været forhastet og dårligt gennemtænkt. EN OVERRASKELSE kan det næppe kaldes. Det er hverken praktisk eller særlig økonomisk, at selskaber konkurrerer med hinanden om at føre ledninger ud til de enkelte husstande eller for den sags skyld konkurrerer om at bygge store transmissionsnet og kraftværker. Ikke desto mindre valgte USA at liberalisere markedet i forventning om, at forbrugerne ville få gavn af konkurrencen om at levere billig strøm. Erfaringerne viser dog, at de samfundsøkonomiske fordele er beskedne. I hvert fald i forhold til de gigantiske tab, der følger, når store dele af økonomien går i stå på grund af et nedbrud. DE TVIVLSOMME ERFARINGER til trods er EU-landene netop nu i fuld gang med at liberalisere deres energimarkeder. Meldingen er, at det ikke kan gå lige så galt som i USA. Eksempelvis indebærer det danske energiforlig fra maj, at systemansvaret holdes på statslige hænder. Men spørgsmålet er, om det er nok. Indtil vi ved mere om de specifikke årsager til nedbruddet i USA, bør energipolitikerne sætte yderligere liberalisering af centrale forsyningsselskaber på standby og sikre sig, at de seneste ugers strømmangel i Holland og Sverige ikke er et varsel om, at et nedbrud også kan ske i Europa.