0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vreden vokser

Bolivias tur til at gøre oprør

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

UTILFREDSHED med regeringens salg af naturgas til USA var den direkte anledning til sidste uges voldsomme uro i Bolivia, der endte med, at en ydmyget præsident Gonzalo Sánchez de Lozada stak af til Miami. Reelt kulminerede mange års utilfredshed med en politik, der har gjort Bolivia til Sydamerikas fattigste land, marginaliseret hovedparten af befolkningen og koncentreret magten hos en ganske lille og gennemkorrupt elite, der kun har øje for sine egne interesser. Bolivias fagforeninger og bønder er blot de seneste i rækken af vrede latinamerikanere til at gå på gaden og forlange, at magthaverne opfører sig ordentligt og ansvarligt.

Inden for de seneste fem år er det samme sket i Venezuela, Peru, Ecuador og Argentina, mens brasilianerne kunne nøjes med at bruge stemmesedlen til at kræve nye boller på suppen. Protesterne er udtryk for en stigende vrede over årtiers massive privatiseringer, øget armod, og hvad stadig flere ser som spytslikkende og grådige regeringers udsalg til Den Internationale Valutafond (IMF) samt Verdensbanken - og dermed USA.

DE ANTIAMERIKANSKE følelser vokser i Latinamerika. Bushadministrationens besættelse af terror har fået den til at glemme alt om naboerne mod syd.

Samtidig tolkes USA's evige krav om mere frihandel og liberalisering som et skalkeskjul for at øge de multinationale virksomheders adgang til kontinentets naturressourcer. I Bolivias tilfælde var den mistanke velbegrundet. Naturgassen blev midt i 1990'erne privatiseret efter krav fra IMF og er nu i hænderne på et multinationalt konsortium. Ifølge den nu skrottede aftale til fem milliarder dollar om at levere gas til strøm i Californien ville Bolivia selv kun få 18 procent af udbyttet.

I Ecuador er den olieholdige undergrund helt på fremmede hænder, og Mexico har i årevis været under stærkt pres for at privatisere sin olieindustri. USA's dagsorden i Latinamerika handler i disse år kun om frihandel og narkobekæmpelse; begge dele mere med stok end med gulerod.

Det skaber vrede i en region, der selv mener, den har mindst lige så meget brug for demokrati og udvikling. Man kunne ønske, at USA's bekymring for demokratiet på de kanter omfattede lidt mere end bare Cuba.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere