RUSLANDS præsident Putin har tilsyneladende accepteret et veritabelt politisk kup i form af en dramatisk styrkelse af efterretningstjenesten FSB og dens allierede i Kreml. Putin forholdt sig først tavs, da oliemagnaten Mikhail Khodorkovskij blev arresteret sidste lørdag. Da han brød tavsheden, bifaldt Putin direkte lovstridig fremfærd og siden beslaglæggelse af Khodorkovskijs aktier i olieselskabet Yukos. Putins stabschef, Aleksandr Volosjin, er fyret for at protestere, ministerpræsident Mikhail Kasjanov udtrykker »dyb bekymring«, og økonomi- og handelsministeriet har advaret investorer imod de store risici ved investeringer i Rusland. Putin har hidtil holdt sig svævende over vandene i den bitre magtkamp i Kreml. De mange folk, som han har hentet ind i sit apparat fra KGB og efterfølgerorganisationen FSB samt militæret, har ofte klaget over, at han ikke gik hårdt nok på de rigeste erhvervsfolk, oligarkerne. Med angrebet på Yukos har Putin valgt side for dem, som ikke er tilfredse med kun at styre sikkerhedsapparaterne, men også vil have kontrol med økonomien. HVOR LYSSKY privatiseringen, som skabte oligarkvældet i begyndelsen af 1990'erne, end var, så rettes der ikke op på de store uligheder i Rusland ved at lade FSB-drengene, også kaldet siloviki, overtage kontrollen med økonomien. Det kan kun gøre Putins semiautoritære regime åbent autoritært. De store fald i aktiekurserne og den kraftigt øgede kapitalflugt fra Rusland i kølvandet på Yukosaffæren varsler katastrofe for en økonomi, der ellers var i opgang. Putin har vist, at han ikke kerer sig så meget om demokrati. Men han ønsker oprigtigt vækst i og modernisering af økonomien. Det lader sig gøre med misbrug af statslig magt. Khodorkovskij er ingen engel, men han kan takkes for to ting: Han gik med offentliggørelse af egne regnskaber i spidsen for at gøre økonomien mere gennemskuelig. Han har med støtte til oppositionspartier også forsøgt at skabe et politisk alternativ til et stadig mere zombificeret politisk liv omkring Putin. Rusland har brug for politiske alternativer, hvis det skal udvikle sig demokratisk. Putin kan stadig slå bremserne i over for de mørkemænd, som han har omgivet sig med. Han er i stedet hastigt i færd med at skubbe reformfolkene ud på sidelinjen. Hvis han fortsætter ad den vej, ender han som gidsel for siloviki og Ruslands civile samfund som endnu mere magtesløst.