ULLA TØRNÆS, landets undervisningsminister, laver sin uddannelsespolitik i disse år med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Senest har alliancen indgået den aftale om reduktion af skolepraktikken, som tusinder af elever på landets erhvervsskoler frygtede, ville blive slutresultatet. Fremover bliver antallet af unge, som kan komme i skolepraktik, fordi de ikke kan skaffe sig en ordinær praktikplads, reduceret betragteligt. Fra omkring 5.000 praktikanter årlig til 1.200. Det hedder sig fra aftaleparterne, at det ikke er noget problem. De sætter deres lid til, at erhvervsskolerne vil blive i stand til at indgå flere praktikaftaler med virksomhederne, fordi de fremover vil få en præmie for hver aftale, de laver. Det er en illusion. Der har manglet praktikpladser i Danmark i årtier, og skolepraktikken, der nogle steder er udviklet til perfektion, var et godt alternativ, når nu arbejdsgiverne ikke formåede at løfte deres uddannelsesansvar. Hvad skal der ske med de mange unge, som til næste år ikke kan få hverken en rigtig praktikplads eller en skolepraktikplads? Forligspartierne giver dem reelt kun muligheden for at hoppe fra og få et ufaglært arbejde eller sige ja til nogle nye, meget korte uddannelser, som erhvervslivet ikke efterspørger. De vil have fuldt uddannede unge, der har en solid faglig uddannelse - ikke en sekundauddannelse, som er opfundet for dog at give de praktikpladssvigtede et eller andet. ARKITEKTEN bag forliget er Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Tina Nedergaard. Hun har gjort sit arbejde godt. Erhvervslivet jubler i hvert fald over ikke længere at skulle betale for skolepraktikken, som staten nu overtager finansieringen af. Til gengæld skal arbejdsgiverne fremover selv betale for efteruddannelse via Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), der hidtil har været kassen, hvorfra penge til skolepraktik blev taget. Hvordan det vil påvirke efteruddannelsen af voksne lønmodtagere, kan man kun gisne om. Der er grund til at frygte, at uddannelsesindsatsen bliver mindre i fremtiden. Forliget om skolepraktik og efteruddannelse er en gave til arbejdsgiverne og en gave til finansministeren, der kan regne med store besparelser på efteruddannelseskontoen, men det svigter de unge - og på længere sigt også virksomhederne.