PÅ PAPIRET har den borgerlige regering muligvis med oprettelsen af den landsdækkende kommercielle radiokanal Sky Radio vundet et slag i værdikampen. Men i realiteternes verden synes der at være malurt i sejrschampagnen. Eller som kulturminister Brian Mikkelsen (K) har udtalt her i avisen om Sky Radios programtilbud til de danske lyttere: »Personligt var det ikke lige, hvad jeg havde håbet på«. Utilfredshed hersker der også i overvågningsmyndigheden Radio- og Tv-nævnet, som i forgårs havde et møde med Sky Radio om problemerne. Det er en let sag at være bagklog, men når selv kulturministeren giver udtryk for skuffelse, er der vel grund til at håbe, at forløbet med Sky Radio bliver en vigtig lærestreg for fremtidens danske mediepolitik. Øvelsen går i al sin tilsyneladende enkelhed ud på, at man meget præcist gør sig klart, hvad det er, man ønsker, og hvem man er oppe mod. Sky Radio var for eksempel i den bedste ånd tænkt som et brud på DR's nyhedsmonopol, som for alvor kunne sætte den gamle public service-gigant i en frugtbar konkurrencesituation. Dette er mildest talt ikke sket, og man forstår udmærket, at DR's radiodirektør Leif Lønsmann på ingen måde ser Sky Radio som en seriøs udfordring. Problemets kerne ligger i udformningen af Sky Radios sendetilladelse, som opregner kravene til programpolitikken og public service-forpligtelsen. Kulturministeren har slået på, at han selv var pennefører på projektet, men selv om intentionerne muligvis var gode, var der for meget usynligt blæk i fyldepennen. Eller sagt med andre ord: Kravene er så vagt og bredt formuleret, at det tilsyneladende er alt for let for Sky Radio blot at forfølge sine rent kommercielle interesser. Det afgørende mediepolitiske kunststykke består nu i at undgå en lignende bommert, når regeringen gennemfører den planlagte, men langtfra tilrådelige privatisering af TV 2. Ønsket om privatisering synes på forhånd mere båret af prestige og ideologi end af kvalificerede mediepolitiske overvejelser, men går man samtidig til opgaven med lige så lidt naturlig respekt for de globale mediemillioners veje og vildveje som i Sky Radio-forløbet, vil skaden rent samfundsmæssigt være stor. Så skal Brian Mikkelsen atter agere pennefører, må man håbe på, at han næste gang både har skrappere krav og mere held i sprøjten.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
