EU ER i sin værste krise nogensinde. Forfatningstraktaten skulle gøre det muligt for 25 lande og 450 millioner mennesker at samarbejde. I går faldt den på fordelingen af stemmer i ministerrådet. En magtfordeling må hvile på principper, hvis man skal undgå det rene hundeslagsmål. De to relevante principper om nationernes og borgernes ligestilling var indarbejdet i forslaget om det dobbelte flertal. Man kan diskutere princippernes udformning, men man kan ikke afvise dem med nationalegoistiske argumenter. Det var ikke desto mindre, hvad Polen og Spanien gjorde. ER POLEN og Spanien så de to eneste skurke? Nej, også Frankrigs præsident Chirac har en del af skylden. Som EU-formand i 2000 havde han ansvaret for makværket på topmødet i Nice. Det var her, Polen og Spanien fik alt for mange stemmer, som de nu ikke vil slippe. Dengang havde Chirac det ene mål at sikre Frankrig præcis samme stemmetal som det betydeligt større Tyskland. Derfor blev Polen og Spanien bestukket med et uholdbart resultat. Idiotien fuldendes af, at Chirac i dag har opgivet det kunstige ligestillingskrav. DE GAMLE medlemslande har altså ikke noget at lade de nye høre. Makkerparret Tyskland-Frankrig må derfor ikke drage de forkerte konsekvenser af sammenbruddet. Ideen om at skabe en såkaldt kernegruppe i EU har længe spøgt i både Paris og Berlin. Den tankegang er farlig, og hviler på en illusion. Det vil splitte Europa. Og den ny kerne vil næppe kunne blive enig om så forfærdelig meget mere end det EU, vi kender. DYBEST SET er det en metode, der har spillet fallit. Topmøderne er et mareridt, hvor tidspres og prestige stiller sig i vejen for politiske gennembrud. Konventet var en kæmpe succes. Det efterfølgende topmøde blev en fiasko. På længere sigt må et konvent med et stærkt mandat få hele opgaven. Det er farligt at udskyde problemerne på ubestemt tid. Men måske magter EU's nuværende ledere ikke mere: en charlatan i Italien, to rutinerede opportunister i Frankrig og Tyskland samt en brite, der står med det ene ben på den forkerte side af Atlanten. Det er ikke nogen ideel cocktail. Alligevel må forsøget gøres. Situationens alvor må nu fremkalde det mirakel, der udeblev i Bruxelles.