RUSSISK nationalisme i rabiat højre- og venstrevariant er markant styrket efter parlamentsvalget 7. december. Og Ruslands demokrater slikker sår, efter at de vestvendte, liberale partier blev næsten udslettet fra underhuset, Duma. Skrækken for bølgerne efter nationalisternes sejr er ikke blot stor internt, men også i Ruslands 'nære udland', de tidligere sovjetrepublikker. Dumaen er nu helt domineret af partier, som støtter en stærk stat til genrejsning af den tidligere stormagtsstatus. Kommunisterne, det eneste oppositionsparti i den nye Duma, er også med på den vogn. Den foretrukne idé blandt den halvdel af vælgerne, som stemte, er mere eller mindre rabiat nationalisme og generobring af dominans over naboerne. De baltiske lande er de eneste ekssovjetrepublikker, som helt er frigjort fra Moskvas greb, takket være kommende EU- og NATO-medlemskab. Hver femte russiske stemme blev givet på to partier, der støtter nationalsocialisme eller statskapitalisme. Putins parti er mere moderat, men et nationalistisk populistisk skift er også sket i præsidentadministrationen. Det betyder stadig mere aggressive toner over for naboerne. Den nye ledelse i Georgien har hidtil mærket det mest, da Moskva åbent støtter separatistiske georgiske regioner. HØJTRÅBENDE nationalister mener, at der er givet folkeligt mandat til imperialisme. Den uafhængige analytiker Pavel Felgenhauer mener, at med »fascisters og nationalisters dominans i Dumaen og Kreml er det uundgåeligt, at Rusland vil forsøge at dominere den postsovjetiske landmasse«. Det er uklart, hvad Putin vil med den totale præsidentdominans, som han har fået over Dumaen. Han kan bruge den til at styrke sin hidtidige provestlige kurs, men mange russiske kommentatorer mener, at han snarere bliver gidsel for den nye selvhævdende nationalisme, som han har givet næring til. Sejren kan underminere Putins præsidentskab i den anden periode, som han ventes at få ved præsidentvalget i marts. Putins nære venskab med USA's præsident Bush trues af skærpet rivalisering om indflydelse i Sydkaukasus og Centralasien i det nye år.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
