NÆSTEN halvanden million serbere stemte ved parlamentsvalget forrige søndag på to nationalistiske antivestlige partier, hvis ledere sidder på anklagebænken i Haag sigtet for forbrydelser mod menneskeheden. Vojislav Seselj og hans ekstremt højreradikale parti blev valgets vinder med 27 procent af de afgivne stemmer, mens Slobodan Milosevic og hans gamle, tidligere altdominerende socialistparti fik 8 procent. Tilsammen har de fået 104 pladser ud af 250 i det nye parlament og kan blokere for alle de væsentlige reformer, der kræver mindst to tredjedeles flertal. Valgresultatet har sendt chokbølger gennem Balkan. Og dønningerne er nået helt til Bruxelles. Både i EU og NATO må man nu erkende, at de bestræbelser, der blev indledt for godt tre år siden, da Milosevic blev styrtet for at bringe Serbien ind på en reformkurs, der kunne føre til optagelse i de to organisationer, er slået fejl. Nok har man i kommentarer fastslået, at det trods alt er de demokratiske kræfter, der har et flertal og bør danne en reformregering, og at en sådan vil blive støttet af EU. Men denne retorik lyder mere og mere hul, når man ser ud over det serbiske landskab. Social nød, enorm arbejdsløshed, fortsat korruption og magtmisbrug fra mange af de gamle strukturer, der trods fremskridt langtfra er udryddet, præger billedet. DET ER denne håbløshed, vælgerne har protesteret imod. Efter mere end ti års konflikter, krige, en forarmende inflation, sanktioner og NATO's bombekampagne, er landet kørt fast. De fire partier, der skal forsøge at danne en regering, er så uenige om væsentlige punkter som Kosovas fremtid, samarbejdet med Montenegro og krigsforbryderdomstolen i Haag, at det er svært at se, hvordan de skal fungere sammen i praksis. Nogle kommentatorer har allerede sammenlignet Serbien med Weimarrepublikkens Tyskland, hvor de demokratiske partier var så handlingslammede, at nazistpartiet fra valg til valg fik flere og flere stemmer og til sidst kunne tage magten. Så galt går det næppe. Men signalet til Europa er klart. Uden en betydelig indsats, politisk og økonomisk, risikerer man endnu et årti med et ustabilt Balkan præget af smugleri, menneske- og narkohandel og uden håb for specielt ungdommen.