FOR MINDRE end 150 år siden skrev Charles Darwin klassikeren 'Arternes oprindelse', der vendte op og ned på vores forståelse af evolutionen. Hvis den globale opvarmning og urbaniseringen af kloden fortsætter i samme tempo som nu, vil naturvidenskabsfolk om 50 år kunne følge Darwin op med et værk om 'Arternes udryddelse'. Antallet af dyre- og plantearter, som vil forsvinde på grund af klimaændringer, vil ifølge førende forskere antage skræmmende store mængder. Om nogle årtier vil homo sapiens, det tænkende menneske, ikke længere kunne høre topmejsen pippe i Europa, ligesom sydafrikanerne må vinke farvel til deres nationalblomst, og australierne må undvære op mod 200 forskellige sommerfugle. Listen over dyr og planter, der er truet af udryddelse, er på over 12.000 netop nu. Hvad bør der gøres? DET KORTE svar er, at menneskeheden, alle vi, der lever nu, må tage ansvaret på sig. Hvis naturens mangfoldighed skal bevares både for dens egen skyld og vor kommende generationers skyld, er det nødvendigt med en konkret indsats på en lang række områder. Udryddelse af dyrearter er ikke en ny foreteelse i kølvandet på menneskets ankomst til områder, hvor dyr og planter tidligere eksisterede alene. Men i modsætning til tidligere, for eksempel dengang de første mennesker i Nordamerika udryddede mange af de største pattedyr, har vi nu en omfattende videnskabelig viden om, hvad der skal til, for at dyr og planter kan trives. Frem for at lade os skræmme af dommedagsprædikanter, der ikke mener, klodens liv får det bedre, før selve den industrielle civilisation er bragt til ophør, skal vi bestandig stimulere udviklingen af ren og bæredygtig teknologi. Bestræbelserne på at mindske udslippet af forurening og CO -2 skal gå hånd i hånd med en målrettet indsats for at sikre habitater - naturreservater med mere - til de dyr og planter, vi nødigst vil undvære. Det sidste er kontroversielt, men nødvendigt. Hvor nødigt vi end vil erkende det, slipper vi mennesker ikke for at skulle prioritere i en lang række konkrete tilfælde. Vi må meget bevidst diskutere og bagefter beslutte, hvilke konsekvenser af menneskeskabt klimaopvarmning vi vil acceptere, og hvilke vi vil gøre alt for at forhindre. SNAK OG bekymring blandt borgere og naturorganisationer rundt om på kloden er ikke nok. Der skal handles, før det er for sent. Et enkelt konkret forslag kunne være en global afgiftsmekanisme, der ved salg af bestemte forbrugsgoder gør det muligt at skabe en fond eller flere med midler nok til at kunne handle i forhold til de trusler, vi vil afværge.