REGERINGEN FORESLÅR, at forældre får lov til at vælge en skole uden for det lokale skoledistrikt, hvis der er plads på den ønskede skole. En mindre sag, skulle man synes, og et forslag i naturlig forlængelse af den allerede eksisterende ordning, hvor forældre inden for skoledistriktet selv kan vælge skole, hvis der er plads i klasselokalerne. Men nej, valgkampen er i fuld gang, og ingen sag er for lille til, at den kan blive genstand for ideologisk mudderkastning. Socialdemokraterne har med en forudsigelighed, der ligner en betinget refleks, sat hælene i. Begrundelsen er, at det vil gøre det vanskeligere at bryde den sociale arv, fordi ressourcestærke forældre flytter deres børn til de folkeskoler, der har færrest problemer. Argumentet er uholdbart, for så må den logiske konsekvens jo være, at det frie valg inden for kommunerne også skal ophæves. Det bliver vel ikke mere socialt skævt, fordi der krydses en grænse mellem skoledistrikter. Sigende for det selvmodsigende i Socialdemokraternes udmelding er, at den også hurtigt pilles ned af de borgerlige politikere med en tør konstatering om, at ressourcestærke forældre allerede i dag fravælger de dårlige folkeskoler og flytter deres børn til privatskoler. FRASET DET socialdemokratiske selvmål kan der nok være grund til at tage diskussionen om de skoler, der bliver trukket ned i en negativ spiral, fordi de rummer mange børn med sociale problemer. Det er reelle problemer, som må og skal løses også af hensyn til integrationen af tosprogede børn. Men problemet løses bedst ved at lave en særlig indsats på skolen - måske ved i en periode at tilføre ekstra ressourcer og personale - og på den måde gøre skolen attraktiv. At det kan lykkes, er der heldigvis flere eksempler på fra de københavnske brokvarterer. Problemet kan til gengæld ikke løses ved at gøre vold på forældres ønske om at give deres skolesøgende børn den bedst mulige start i livet - det risikerer tværtimod at gøre ondt værre. Endelig er der vel også god grund til at fastholde proportionerne. Vi tør godt spå, at det ikke bliver mange, som vil benytte sig af tilbuddet om at vælge en skole uden for eget skoledistrikt eller i en anden kommune. De allerfleste forældre ønsker jo, at deres børn skal gå i den nærmeste folkeskole med de transportfordele, det giver, og ikke mindst for at kunne lege med klassekammeraterne efter skoletid. Derfor vælger de fleste forældre den lokale skole og går gerne aktivt ind i arbejdet for at forbedre skolen. Frem for at bruge kræfter på en ørkesløs ideologisk diskussion ville det klæde såvel opposition som regering at komme med bud på at løse de reelle problemer på de socialt belastede skoler.