KONSERVATIVE europapolitikeres forslag om at berufsverbote topfolk fra det tidligere østeuropæiske system i EU's magtorganer ligner noget, katten har slæbt med ind fra den kommunistiske kulde. Det er intet tilfælde. For forslaget fra den konservative og kristdemokratiske gruppe stammer fra østeuropæiske politikere, der er optaget i EPP, den store borgerlige blok i Europaparlamentet. Nogle af dem var i opposition til de dengang herskende kommunistpartier, og nu er det så pay back-time . I sig selv ikke noget smukt syn, men det virkelig alarmerende er, at de åbenbart intet har lært af den undertrykkelse, som nogle af dem selv har været udsat for. De har endnu ikke lært, hvad det vil sige at begå sig i et demokrati, hvor vælgernes valg er suverænt. Vi skal ikke her komme ind på, hvad der måtte sidde af levn fra tidligere fascistiske eller højreekstremistiske partier i EPP-gruppen og i de øverste lag af EU-administrationen. Det er nytteløst at bede helligt forargede om at feje for egen dør først. Men det er måske umagen værd at erindre om Østrigsagen, et friskt eksempel på, at det kan være problematisk at lufte fordomme om politikere, endnu inden de har haft chancen for at bekræfte dem. Dengang ilede mange konservative politikere rundt om i Europa, og også i Danmark, deres østrigske partifælle Wolfgang Schüssel til undsætning, og de politikere, der ville gå i rette med de østrigske vælgeres afgørelse, måtte efter et halvt år tiltræde tilbagetoget. Det lader i øvrigt til, at østrigerne var næsten lige så kloge som vi andre. De har selv rebet sejlene. De øst- og centraleuropæiske lande er optaget i EU, fordi de i dag spiller efter de samme spilleregler som vi, så det korte af det lange er, at deres befolkninger selv vælger repræsentanter til Europaparlamentet. De skal ikke først til godkendelse i et europæisk modsvar til det ihærdige iranske Vogternes Råd. Kommissærer og topfolk i EU-administrationen indstilles på samme vis af folkevalgte regeringer i nye medlemslande. Hvis det skulle vise sig, at nogle af dem har en blakket fortid, der kan give anledning til kritik, vil medier i både nye og gamle medlemslande være på vagt. Det er her, den demokratiske diskussion skal tages, ikke af politiske formyndere bag lukkede døre.