0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Triumvirat

Store lande vil styre EU

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

MED LIDT optimisme og god vilje kan topmødet mellem EU's største lande, Frankrig, Tyskland og Storbritannien, udlægges som et forsøg på at sparke liv i det kriseramte EU-samarbejde. Som en anerkendelse af, at tiden er løbet fra den traditionelle fransk-tyske akse. Frankrig og Tyskland udmærker sig ved at stå i hver sin lejr i de traditionelt vigtige spørgsmål. Frankrig hylder Nationernes Europa, mens Tyskland ønsker et føderalt demokrati. Frankrig vil have landbrugspenge, Tyskland vil spare, osv. Det eneste, der har forenet dem, har været ønsket om at finde fælleseuropæiske løsninger på de modsatrettede nationale interesser.

Under Tony Blair har Storbritannien udviklet sig til en naturlig forlængelse af Paris-Bonn-aksen: Blair er en stærk aktør med stærke holdninger i de nye spørgsmål, der dominerer EU-dagsordenen: udenrigspolitik, forsvar, retspolitik, velfærdsreformer etc. Og han går ind for europæiske løsninger. I det omfang, de tre kan levere offensive og gennemtænkte udspil til løsningen af Europas påtrængende problemer, skal de være velkomne.

MEN DET ER desværre ikke hele sandheden. Samarbejdet mellem de tre må også ses som et forsøg på at etablere et direktorat - eller triumvirat - der sætter sig på initiativet og dagsordenen i EU. Selv om det - mod forventning - skulle lykkes for de tre at fremvise et eller flere columbusæg, vil initiativerne blive modtaget med mistro og skepsis. De små og mellemstore lande vil nemlig ikke finde sig i at blive bokset rundt af de store - og da slet ikke, hvis det er tydeligt for enhver.

De ti nye medlemmer har f.eks. netop været igennem folkeafstemninger, hvor fællesskabet mellem ligeværdige og suveræne lande har været et centralt tema. Også 'gamle' medlemmer brokker sig. Den danske statsminister er en af de få, der slet ikke ser nogen grund til bekymring.

FORSØGET PÅ at etablere et direktorat er en direkte konsekvens af, at den europæiske forfatning faldt til jorden i december. Det er tilsyneladende et selvstændigt mål at vise Polen og Spanien, der blokerede for forfatningstraktaten, at alternativet ikke er spor attraktivt - i hvert fald ikke for dem. Først kom tanken om et 'Kerneeuropa', der imidlertid gik i sig selv med forbløffende hast. Nu prøver de med et direktorat, men der er ingen grund til at tro, at det vil gå bedre.

Der er ingen vej udenom: EU's problemer, herunder forfatningen, skal løses. Og det skal ske i et åbent og ligeværdigt samarbejde mellem alle medlemmer.
EU er faktisk det mest effektive system til internationalt samarbejde. Alt andet er endnu værre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere