Børn uden Big Brother

Lyt til artiklen

NÅR Kommunernes Landsforening (KL) nu foreslår, at alle børn under 18 år i Danmark udstyres med en 'Barnets bog', hvori sundhedspersonale, pædagoger og lærere løbende vurderer barnets udvikling, styrker og svagheder, er begrundelsen ifølge forslagsstilleren dels, at en sådan bog giver mulighed for at observere det enkelte barn i en helhedsbetragtning, dels, at en mængde vigtig viden om barnet går tabt ved skiftene mellem forskellige institutioner. Selv om disse begrundelser teoretisk set forekommer prisværdige og fornuftige, må det dog være på sin plads at gøre opmærksom på det usædvanlige misforhold mellem målsætning og indsats. Sidstnævnte ligner på forhånd en ny danmarksrekord i bureaukratisering. I hvert fald, hvis man skal dømme efter den model af 'Barnets bog', som Holbæk Kommune allerede i år har arbejdet med. Her er en stor samling medarbejdere i sving med den mere end 50 sider lange udviklingsplan for det enkelte barn, som minutiøst beskrives via en række sindrige diagrammer, skemaer og regneark. Herefter er det ikke svært at forestille sig, hvorledes hele dette bureaukratiske apparat vil svulme til uoverstigelige dimensioner, hvis KL's vurderingsmodel tænkes udstrakt til det ganske land. I DET HELE taget giver forslaget disse uheldige associationer til et registrerings- og overvågningssamfund, hvor - i dette tilfælde - forældrene bliver umyndiggjort, mens deres børn mere eller mindre tilfældigt stemples, måles og vejes. Man kan således kun konkludere, at der skal tabes forfærdelig megen vigtig viden på gulvet for at retfærdiggøre en bestræbelse som 'Barnets bog'. Og det er tillige her, forslaget får et grotesk skær. For langt størsteparten af børnene vil 'Barnets bog' kun kunne anvendes til én ting, nemlig til at samle støv på arkivhylderne. Det gælder alle de tilfælde, hvor der ikke er alvorlige problemer i udvikling eller indlæring. Og i de enkelttilfælde, hvor der opstår vanskeligheder, er det allerede sådan i dag, at en stor skare af eksperter, behandlere m.m. står klar på sidelinjen til at gribe ind. Det er under alle omstændigheder næppe i kraft af en øget registrering, man forbedrer børns vilkår i Danmark. Alternativet er enkelt og nærliggende: den fortsatte, engagerede dialog mellem forældre og pædagogisk personale. Den mulighed foreligger heldigvis allerede i rigt mål i dagens Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her