MÅSKE ER regeringens holdning til Christiania et ganske godt tegn på den udvikling, der er sket i selvtilliden og selvopfattelsen hos Anders Fogh Rasmussen og hans ministre siden valgsejren. I hvert fald er det ikke vanskeligt at erindre, hvorledes regeringen i sin allerførste levetid talte med meget store og håndfaste bogstaver, når det drejede sig om det omstridte sociale eksperiment i fristaden. Der skulle normaliseres efter alle kunstens og lovgivningens regler. Der skulle bygges hundedyre ejerboliger. Christiania skulle partout ligne resten af det pengeglade og planlægningsfikserede København. Helge Adam Møllers ånd svævede allerede kampberedt over vandene. Men med tiden er det dog, som om en mere fornuftsbetonet og imødekommende tone har indfundet sig. Måske i erkendelse af, at der trods alt er grænser for den popularitet, man høster ved på alle områder at være hård og uforsonlig efter devisen 'noget for noget'. Måske i overensstemmelse med, at der i den danske befolkning overhovedet ikke synes at være nogen dyb og voldsom modstand mod Christiania. Ud fra denne synsvinkel er der ingen tvivl om, at der også i den handlingsplan for fristaden, som blev fremlagt i går, er en del kompromiser. MAN SER således helt bort fra muligheden for i fremtiden at bygge ejerboliger på Christiania. På den anden side er der også langt til den fondsmodel, som bl.a. overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) har støttet. For i stedet for både den meget hårde og den meget bløde model har regeringen tilsyneladende valgt en pragmatisk mellemløsning. Således ser det boligmæssigt ud til, at blot 80-90 boliger - bl.a. liebhaverboligerne på bastionerne - vil blive berørt direkte af den nye handlingsplan. Men inden man alt for henrevet lufter sin lettelse over, at fristaden altså ikke bliver normaliseret med hård hånd, bør man huske på, at to centrale Christianiainstitutioner - nemlig den interne boliganvisning og konsensusstyret - står for fald med handlingsplanens gennemførelse. Det er alvorlige indhug i Christianias identitet og selvforståelse. Og hvis det viser sig, at den enestående ånd og vision bag fristadens eksistens er lokaliseret her, har regeringen placeret en jernnæve i sin fløjlshandske.