UNDERVISNINGSMINISTEREN vil nu gøre op med den særlige danske lærermodel igennem 200 år, der kan undervise eleverne fra 1. til 9. klasse. Enhedslæreren. Det sker med et nyt forslag til reform af læreruddannelsen, hvor de studerende skal vælge, om de vil specialisere sig i de små eller de store klasser. Men er der overhovedet grund til at smide et nationalt klenodie på historiens mødding? I allerhøjeste grad. Forestillingen om, at en lærer kan undervise eleverne, fra de starter som store børnehavebørn, til de ni år senere går ud af skolegården med dybe stemmer og kvindelige former, er mildest talt utidssvarende. Hverken fagligt eller pædagogisk kan den enkelte lærer sprede sig over så mange niveauer - det siger sig selv. Af samme årsag har mange skoler rundt omkring i landet allerede indført en opdeling, hvor nogle lærere underviser på indskolingstrinnet, andre på mellemtrinnet og atter andre i de store klasser. Derfor er det kun naturligt, at læreruddannelsen følger efter. Hvilket i øvrigt også er, hvad to ud af tre af landets skoleinspektører anbefalede her i avisen for nylig. Og hvad en uafhængig forskerrapport konkluderer. ALT SKULLE SÅLEDES VÆRE klappet og klart til den nødvendige reform af læreruddannelsen. Alligevel stiller Danmarks Lærerforening sig skeptisk. Foreningen mener, at opgøret med enhedslæreren strider mod dansk folkeskoleånd. Hvis endelig Lærerforeningen skulle bekymre sig om noget, burde det gælde fagligheden i folkeskolen og lærerfagets generelle anseelse, som har været i frit fald. De to ting hænger nemlig i høj grad sammen. I stedet for at fremstå som en stolt fagprofession på linje med læger, advokater m.v. har lærerstanden med sin fagforening i spidsen i de seneste årtier satset på at fremstå som hårdtarbejdende lønarbejdere. Det er blandt andet sket ved at kaste sig ud i et misforstået forsvar for 'enhedslæreren', der kan undervise alle. Rektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt har meget rammende kaldt enhedslæreren for en pædagogisk samlebåndsarbejder, der ikke har nogen særlig faglig indsigt og viden, men som kan undervise alle i alt - og dermed i intet. HELDIGVIS HAR LÆRERNES formand gennem det seneste halvandet år, Anders Bondo Christensen, i sammenligning med sine forgængere vist vilje og vovemod i forhold til at bryde med lønarbejderrollen. Nøjagtig derfor burde han også tage imod det nye opgør med enhedslæreren med kyshånd. Hvis fagligheden skal op, og lærerne skal have et prestigeløft, så forudsætter det, at læreruddannelsen bliver mere fokuseret. Kort sagt: Enhedslæreren står for fald.