DE RADIKALE vælter fremad i meningsmålingerne. Det lille midterparti er ved at vokse sig pænt stort, men hvad sker der med SF? Ikke ret meget. Selv om partiet burde være synligt som oppositionsparti, er det vanskeligt at komme i tanke om, hvad det nu er, der er folkesocialisternes mærkesager. Er det miljøet, den stigende ulighed, fremtidens skatte- og velfærdspolitik eller måske udlændingepolitikken? Og hvis det er, på hvilken måde adskiller SF's politik sig da fra Det Radikale Venstres? MÅSKE SF's landsmøde, der starter i dag, kan give et svar. Her vil partiets oplæg til en offensiv børnepolitik være i fokus, og hvorfor ikke? Med børnene som mærkesag må SF da være på sikker grund. Hvem kan have nogen som helst indvendinger mod, at det på alle måder må gælde om at sikre ordentlige opvækstvilkår for børn? Hvem vil modsætte sig, at børneinstitutioner og skoler får gode vilkår, eller at danske småbørn, fra de kan gå, skal stifte bekendtskab med en demokratisk og kvalitetsbetonet kultur i daginstitutionerne? Ikke mange, så måske Holger K. Nielsen og alle de andre gamle mænd i Socialistisk Folkeparti endelig har fundet en niche. Det afgørende for partiet bliver, om børnepolitikken bliver til at få øje på for vælgerne. Her har partiet det problem, at det end ikke kan finde ud af at håndtere generationsskiftet inden for egne rækker. Unge medlemmer har forladt partiets forretningsudvalg på det seneste, forholdet mellem partiet og dets ungdomsorganisation er ikke det bedste, og de yngre landskendte politikere, der tidligere profilerede det folkesocialistiske alternativ på tv, har for længst søgt andre steder hen. DET FORLYDER, at inspirationen til SF's børnepolitiske satsning kommer fra Norge, hvor SF's partisekretær tidligere skal have haft succes med konceptet. Det kunne tyde på, at der i bund og grund mere er tale om et spindoktorlignende forsøg på import udefra end om et af partiets egen muld fremvokset initiativ. SF's børnepolitiske program er sympatisk, men det er ikke nok at skære en bid ud af tilværelsen og nøjes med at slå på tromme for den. Der er langt igen, før de ældre mænds venstrefløjsparti fremstår som en markant stemme med klare holdninger til de spørgsmål, som er de væsentligste i Danmark netop nu.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
