0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gu vil vi ej!

Bygningsfolk vil ikke spolere Christiania

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Christiania ligger der endnu, men hvor længe?

Det var et af den borgerlige regerings tidlige løfter, at Christiania skulle 'normaliseres' - omtrent det stik modsatte af hele meningen med Christiania, som var oprør, frihed og vilje til at leve og bo anderledes.

I går fortalte Per Smidl i Kroniken om det uvurderlige løft i livet, han fik, da han fravalgte en andelslejlighed på Østerbro og flyttede ud i en skurvogn på Christiania. Men der var også en advarsel: Hvis samfundet udenfor bliver for rigidt og konformt, vil samfundsborgeren prøve at skille sig af med sin egen indre christianit og bidrage aktivt til at fjerne det ukontrollerbare fra alt det, vi dagligt skal kontrollere og kede os over.

Sådan er det gået. Pusher Street er revet ned, hashen fås andetsteds, folk begynder at leve regelmæssigt og lovmedholdeligt, og regeringen lægger op til nedrivning af cirka 25 huse på det gamle voldområde.

Men det vil de københavnske bygningsarbejdere ikke medvirke til. Byggefagenes Samvirke i København, der tæller 20.000 medlemmer, har ladet forstå, at de nægter at medvirke til en fysisk nedrivning, som ikke er i overensstemmelse med beboernes vilje. Skulle de arbejde under politibeskyttelse og med demonstranter omkring sig? Gassen er for længst gået af det borgerlige normaliseringsprojekt. Hvem er det, som generes af Christiania? Hvad er det for en stædig, nostalgisk vrede, som huserer i de politiske partier? Hvorfor kan Christiania ikke bare få lov at være i fred?

I FORHANDLINGERNE om fristadens fremtid er ejerskabet til husene stadig en afgørende knast. Den nye forsvarsminister, Søren Gade (V), har egentlig foreløbig har gjort det godt. Modellen for en fremtid kunne ligge i en fond , som ville give christianitterne en afgørende medindflydelse på områdets fremtid. Regeringen er skeptisk, og det samme er Socialdemokraterne for en sikkerheds skyld. Men fonden skal dog overvejes, før Folketinget skal træffe endelig beslutning.

»Vi frygter for, at modellen skal låse Christiania fast der, hvor det er i dag«, skal Søren Gade have sagt. Det er præcis, hvad vi andre håber. Christiania er en del af den københavnske kultur, et enestående eksperiment. Fejlene ved eksperimentet er gennem årene luget ud med hård hånd. Men er det ikke snart nok?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere