FØRST EN VITTIGHED, man længe har grinet ad på landets universiteter: »Hvorfor er der så få kvinder i forskerstillinger?«, lyder spørgsmålet. »Det er, fordi de er for kloge til at acceptere løn- og arbejdsvilkårene«, lyder svaret. Bag den galgenhumoristiske konstatering af, at forskervejen i Danmark ikke går ad guldbelagte gader, gemmer sig et reelt problem. Kvinder udgør kun 20 procent af de fastansatte forskere, hvoraf de 10 procent er professorer. Det har fået rektoren for Syddansk Universitet til at foreslå midlertidige øremærkede rekrutteringsstillinger til kvinder. Ideen er rigtig. De sidste mange års udvikling viser, at problemet med få kvindelige forskere ikke løser sig selv. Skønt der de sidste ti år har været flertal af kvinder blandt de studerende, er der væsentlige barrierer, som gør, at kvinder ikke når de højeste stillinger. DER KAN OPSTILLES en lang række indvendinger mod forslaget. Først og væsentligst naturligvis, at forskerstillinger bør tildeles de mest kvalificerede kandidater. Indvendingen er reel, men her skal det bemærkes, at der er tale om midlertidige og ikke faste stillinger. Forslaget vil derfor give kvindelige kandidater en chance for at vise, hvad de duer til. Kan de herefter ikke klare sig i konkurrencen med mænd, må de finde en anden karriere. Heldigvis viser erfaringen med Frejamidler fra 1998, at de øremærkede stillinger virkede, så de kvindelige forskere fik faste stillinger. Der vil også være dem, som vil sige, at positiv særbehandling altid vil gå ud over kvaliteten i forskningen. Her må det siges, at øremærkede stillinger ikke er noget nyt i universitetsverdenen. Ved blot at bladre gennem stillingsannoncerne i Magisterbladet ses det tydeligt, at mange stillinger er slået op med så fagligt indsnævrede profiler, at de ofte kun matcher en eller to af landets akademikere. Derfor rækker problemet også videre end ligestilling og handler om rekruttering blandt forskere og den såkaldte Rip, Rap, Rup-effekt, som fører til faglig fantasiløshed. Opslag af forskerstillinger er et af de områder, en universitetsledelse må involveres i. Stillingsopslag skal være brede, så de reelt appellerer til flere ansøgere.