VALGKAMPEN i Tjetjenien op til præsidentvalg næste søndag er en blodig affære. Tjetjenske oprørere har gjort alvor af trusler om at intensivere angrebene på russiske styrker og på »quislinge«, som de kalder de tjetjenere, der samarbejder med russerne. De stadigt hyppigere bagholdsangreb viser, at oprørerne endnu har stor styrke, selv om Kreml hævder, at der kun er en håndfuld »desperate terrorister« tilbage. Men det har Kreml jo ofte hævdet, efterfulgt af blodige dementier. Det er ekstraordinært valg efter mordet på den tidligere, Moskvaudpegede præsident Akhmad Kadyrov i maj. Det forestående præsidentvalg ses som en genopførelse af showet fra sidste år, hvor påviseligt valgfusk og trusler om repressalier sikrede Kadyrov sejren. Men der er nye toner i showet. Moskvas kandidat til posten, indenrigsminister Alu Alkhanov, siger, at han vil fortsætte, hvor Kadyrov slap. Det huer næppe tjetjenerne, da Kadyrov stod for et barskt diktatur. Men Alkhanov udtaler sig overraskende skarpt om russiske styrkers vilkårlige overgreb imod civilbefolkningen. ALKHANOV kritiserer også den manglende genopbygning og siger, at social elendighed med 70 procents arbejdsløshed driver tjetjenerne ud i kriminalitet og terror. Han synes tæt på at mene, at terrorismens rødder skal søges i den russiske politik. Han har også vist sig villig til dialog med oprørsleder Aslan Maskhadov. Dog kun hvis Maskhadov opgiver kampen for tjetjensk selvstændighed, men det er nye toner, da Moskva afviser forhandlinger med Maskhadov, som Kreml kun vil have klynget op for terrorisme. Om der kun er tale om forsøg fra Alkhanov på at vise en selvstændig profil, der kan give ham reel tjetjensk opbakning, er uvist. Men man kan håbe på, at det er udtryk for stigende kritik af den russiske fremfærd også i prorussiske tjetjenske rækker. Hvis det er tilfældet, kan Kremls forsøg på styring af den rebelske republik per tjetjensk stedfortræder stå foran nye problemer. Men tegn på ændringer er der ikke i Kreml, endsige på den normalisering af situationen i Tjetjenien, som valget er kaldt næste skridt til.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
