33 ELLER 51 procent? Som det fremgik af gårsdagens avis, havde Beskæftigelsesministeriet svære vanskeligheder ved at regne ud, hvor mange procent langtidsledigheden er steget de seneste tre år. Ministeriets første bud var, at en stigning fra 32.800 til 49.500 personer svarede til en stigning på 33 procent. At stigningen faktisk var 51 procent, gik først op for ministeriet, efter at Politiken havde regnet efter. Ministeriets problemer med at holde styr på selv simple regnestykker gør det blot endnu sværere at sætte sin lid til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), når han nu igen bedyrer, at opsvinget er på vej, og at det blot er et spørgsmål om tid, før køen af ledige er skrumpet ind til det niveau, hvor den var, da regeringen trådte til i efteråret 2001. Efter at regeringen i tre år konsekvent har undervurderet udviklingen i ledigheden, er det vanskeligt at se, hvorfor beskæftigelsesministerens håbefulde prognose skulle passe nu. Og ligegyldigt hvor optimistisk man måtte være, er det svært at forestille sig, at ledigheden foreløbig når ned på de 140.000 personer, hvor den befandt sig i december 2001, eller at regeringen får bugt med langtidsledigheden. AT UDSIGTERNE er så dystre, kan regeringen takke sig selv for. Realiteten er nemlig, at den har gamblet med ledigheden og taget en række chancer, som tusindvis af ledige må betale for. Først ignorerede regeringen dønningerne efter nedgangen i verdensøkonomien i 2001. Stigningen i ledigheden var blot midlertidig, sagde regeringen. Da opsvinget udeblev og regeringen endelig begyndte at tage stigningen i ledigheden alvorligt, satte den ikke desto mindre sin lid til, at et globalt økonomisk opsving ville gøre indhug i køen af arbejdsløse. Det var årsagen til, at regeringen i foråret valgte at bruge krudtet på skattelettelser i stedet for i højere grad at bruge pengene på mere effektiv jobskabelse - eksempelvis i form af fremrykning af vedligeholdelsesopgaver inden for folkeskolen og sundhedsvæsenet. At skattelettelser er en af de mindst effektive veje til at sætte skub i beskæftigelsen, valgte regeringen at se stort på. Formentlig fordi den forventer, at der er flere stemmer i skattelettelser end i en indsats for de ledige. Men der kan regeringen igen have forregnet sig.