ANGREB ER det bedste forsvar. Sådan lyder den logik, der i disse dage driver udfordreren John F. Kerry ud i en stadig mere skinger kritik af USA's præsident, George W. Bush, og hans forfejlede krigseventyr i Irak. Med under seks uger til præsidentvalget har John Kerry valgt at satse på, at han i slutspurten kan overbevise flertallet af de amerikanske vælgere om, at Bush har fejlet fatalt som USA's leder. John Kerry lagde ikke fingrene imellem i sin tale på New York University forleden: »Præsidenten har vildledt, fejlbedømt og styret ethvert aspekt af denne opgave dårligt«. Kerry beskylder Bush for at have »udvist en kolossal mangel på dømmekraft« under Irakkrigen og truffet »katastrofale beslutninger«. Med sine nye udfald er Kerry ved at træde i karakter. Spørgsmålet er blot, om kritikken i sig selv vil være nok til at mobilisere tilstrækkeligt mange vælgere bag Kerry - som selv stemte for at sende tropperne af sted, og som siden da har udsendt mildest talt modsatrettede signaler om, hvad han egentlig mener om USA's krig i Irak. KRITIK AF krigens udsigtsløse forløb kan naturligvis være med til at pille præsidentglansen af Bush. Men det vil aldrig kunne fremstå som andet end en modværgedagsorden, der mest af alt bekræfter de vælgere, der allerede har tænkt sig at stemme på Kerry. Sikkerhedspolitik er nu engang George W. Bushs foretrukne dagsorden. Kerry er derfor nødt til også at præsentere sine egne dagsordener - som Bush er nødt til at forholde sig til. Ellers får Bush alt for let spil. Flertallet af de amerikanske vælgere mener nemlig stadig, at USA bør blive i Irak, indtil landet er stabiliseret. Og disse vælgere flytter sig først, når de begynder at forholde sig til helt andre emner, eksempelvis arbejdsløsheden. Men selv hvis man tager Kerrys frontalangreb på ordet, er strategien problematisk. Kerry lover, at ansvaret for udviklingen i Irak skal videredelegeres til 'resten af verden'. Ifølge Kerry vil han kunne medinddrage andre lande i Irakkrigen, så USA kan trække flere af sine tropper tilbage. Men dét er ren ønsketænkning: Ingen lande i verden har lyst til at erstatte USA i Irak. Tværtimod beskytter de amerikanske tropper i dag de styrker, andre lande har sendt til Irak. John Kerry mangler at præsentere en troværdig plan for, hvordan Irak kan stabiliseres inden næste sommer, som han nu slår til lyd for. Dét bliver han snart nødt til. For så længe Kerry ikke kan formulere én samlet, gennemtænkt genopbygningsplan for Irak - som et klart alternativ til Bushs kamikazekurs - vil den siddende præsident desværre få mest ud af, at USA's militær står øverst på vælgernes dagsorden.