AFGHANISTAN var ikke ligefrem spået blandt de første demokratier i denne verden. Men lørdagens ganske vellykkede præsidentvalg blev - på trods af spredte problemer - en opmuntrende bekræftelse af, at fattige, krigsramte, sparsomt uddannede, religiøse mennesker også gerne vil have indflydelse på deres egen fremtid. Utallige var prognoserne om grænseløs vold, uhæmmet censur og undertrykkelse af demokratiprocessen i Afghanistan. Det blev spået, at krigsherrer ikke ville acceptere et valg. At mænd ikke ville tillade deres kvinder at stemme. Og at kvinder måske ikke engang ville ønske at stemme. Men hvad skete? Afghanerne ønskede i massiv udstrækning at blive registreret som vælgere. De stod gerne i kø i timer for at komme til at stemme i lørdags. Og selv krigsherrer og klanledere foretrak i betydelig udstrækning at skaffe sig en legitim rolle under deres lands demokratisering frem for at forsøge at holde demokratiet ude af deres respektive områder - som nogle af de veludrustede krigsherrer kunne have gjort. Det betyder absolut ikke, at Afghanistan er blevet et pragtdemokrati hen over weekenden. Mange har ikke stemt. Nogle kan have stemt flere gange. Og både klanledere og krigsherrer vil i stor udstrækning vende tilbage til en hverdag, hvor de foreløbig opretholder et lokalt styre ved hjælp af magt. Men Afghanistan har taget hul på en udvikling, som adskillige lande i den muslimske verden endnu ikke har indledt: Det har givet befolkningen ret til at udpege statens øverste leder. Det er et led i en demokratisering, som også skal føre til parlamentsvalg til foråret. Og det er et led i en altomfattende genopbygning, som efter et kvart århundredes krig, besættelse, borgerkrig og undertrykkelse skal indfri afghaneres håb om udvikling, uddannelse, stigende velfærd - og fred. Valget blev gennemført med begrænset vold, skønt omverdenen hverken imødekom ønsker fra Afghanistan eller FN om flere fredsbevarende soldater eller flere valgobservatører. Det er et svigt, omverdenen ikke kan være stolt af. Men afghanerne kan roligt bruge lørdagens stemmeafgivning som et udtryk for, at præsidentvalget uafviseligt blev et stykke afghansk demokratisering. En fin sejr på udviklingens vej.