REGERINGENS stramninger i udlændingepolitikken har selvsagt ingen indvirkning på det samlede antal af flygtninge i verden. Når Danmark spærrer sine grænser effektivt af, må folk på flugt derfor søge til andre lande. Og dét er netop, hvad der sker nu. Ifølge en norsk forskningsrapport har Sverige måttet betale prisen for de danske udlændingestramninger. Fra 2001 til 2003 er udgifterne til asylansøgere faldet til to tredjedele i Danmark, mens udgifterne i Sverige er fordoblet. I 2001 modtog Danmark 31 procent af asylansøgerne til Norden, mens Sverige tog imod 41 procent. I dag er tallene henholdsvis 9 procent og 60 procent. Danskerne har kollektivt forsøgt at lukke øjnene, men virkeligheden er ikke forsvundet i mellemtiden. Uanset hvad integrationsminister Bertel Haarder (V) finder på af nye, dårlige undskyldninger, er det umuligt at tale sig væk fra den kendsgerning, at Danmark i dag foretager en form for 'asyldumpning', hvor asylansøgere sendes videre til nabolande; hvor problemer skubbes videre. På et principielt plan svarer fænomenet til bl.a. skattekonkurrence og grænseoverskridende forurening. Den afgørende forskel er dog, at asyldumpning handler om konkrete mennesker i nød. SVENSKERNE er ikke overraskende godt trætte af den danske VK-regering. Den svenske statsminister, Göran Persson (S), beskylder den danske udlændingelovgivning for at være usolidarisk og kynisk. Han sætter i stedet sin lid til en ny fælleseuropæisk asylpolitik. En oplagt idé, som stort set alle andre EU-lande er enige i. Håndteringen af flygtninge udgør prototypen på et politisk sagsområde, der bør reguleres på tværs af nationale grænser. Svenskerne risikerer dog at blive slemt skuffet, hvis de satser på danskernes udsyn. Med sit forslag om et modificeret retligt EU-forbehold fra sidste år har statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) allerede forsøgt at forhindre, at Danmark kan blive tvunget til at tage sin del af ansvaret over for alverdens flygtninge. Det modificerede forbehold går i al sin enkelhed ud på, at Danmark fortsat skal kunne holde sig uden for en fælles udlændingepolitik, selv hvis Danmark skulle blive løsnet fra de fire forbehold ved en ny folkeafstemning. Hverken verdens flygtninge, svenskerne eller de øvrige EU-lande skal derfor forvente nogen hjælpende hånd fra Danmarks side.