LAVERE LØNNINGER er et uholdbart og alt for kortsigtet modsvar til den stigende konkurrence fra lavtlønslande i Østeuropa og Sydøstasien. De over 3.000 strejkende slagteriarbejdere over hele Danmark har derfor en god sag. Det er på tide, at nogen udfordrer de danske virksomheder, der forsøger at udnytte den udbredte globaliseringsfrygt til at presse lønningerne. Umiddelbart kan valget mellem lavere løn eller udflagning af arbejdspladser ellers virke reelt. Blot at dumpe lønningerne svarer imidlertid til at tisse i bukserne en råkold vinterdag. Idéen om gå 14 procent ned i løn er i bedste fald en stakket frist, indtil slagteriarbejderne tvinges til at gå yderligere ned i løn; i værste fald et blændværk, der fjerner fokus fra den egentlige udfordring: at øge produktiviteten på de danske slagterier og lignende virksomheder, så medarbejderne bliver i stand til at tilføre produkterne endnu større værdi. Hvis virksomhederne kun kan klare sig i den globale konkurrence ved lave priser, kan de lige så godt flytte udenlands først som sidst. Hvis danske slagterier ikke er i stand til at forædle deres råvarer, så de kan sælges til en pris, der modsvarer omkostningsniveauet i Danmark, vil de alligevel snart blive udkonkurreret af udenlandske discountproducenter. SLAGTERIARBEJDERNE bør derfor heller ikke gøre sig nogen illusioner: Deres fremtidige arbejdssituation afhænger ene og alene af, at de bliver mere produktive - ikke nødvendigvis forstået som hurtigere, snarere forstået som mere specialiserede. Andelen af forædling og viden i de enkelte kødprodukter skal således gøres væsentligt højere end fedtprocenterne. Hvis Danmark og de andre EU-lande skal kunne videreudvikles som velfærdssamfund, er det nødvendigt, at det uddannelsesmæssige bundniveau løftes gevaldigt - og at der proppes så meget viden ind i alle varer og tjenesteydelser som overhovedet muligt. Men udfordringen er enorm. Europa har ikke den uddannelsesmæssige førerposition, mange har bildt sig ind. DEN STØRSTE hindring for fortsat økonomisk vækst i Europa er således hverken høje lønninger, stive arbejdsmarkeder eller de aldrende befolkninger. Udfordringen er langt mere håndgribelig: Over 80 millioner europæere har ingen uddannelse. Og situationen synes desværre at forværres. Alt for mange unge europæere får stadig ingen kompetencegivende uddannelse. Alene i Danmark gennemfører over 20 procent af en ungdomsårgang aldrig en reel uddannelse. Konsekvensen er lige så deprimerende, som den er forudsigelig: Da stadig flere ufaglærte og faglærte arbejdspladser i disse år flyttes ud af Europa - til lande med markant lavere lønninger - er mangel på uddannelse i stigende grad lig med øget ledighed: Jo flere uden uddannelse i Europa, jo flere arbejdsløse. Og jo færre i lønnet arbejde, jo fattigere bliver Europa. Efterspørgslen efter uspecialiseret arbejdskraft falder i disse år lige så hurtigt i Europa, som den stiger i de asiatiske lande. Den moderne, europæiske velfærdsmodel bygger på, at vi kan konkurrere på høj produktivitet frem for lav pris. Og høj produktivitet opnås nu engang bedst gennem uddannelse og opkvalificering. Som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ganske klart udtrykte udfordringen på Venstres landsmøde: »Når de andre er billigere, så skal vi være bedre«. Foreløbig venter vi spændt på, hvordan regeringen vil konkretisere sine ambitioner. Men målet om at hæve uddannelsesniveauet er rigtigt - og presserende. NETOP DERFOR er det opløftende, at EU's undervisningsministre på en konference i Maastricht i de to foregående dage har vedtaget en ny strategi for, hvordan erhvervsuddannelserne kan forbedres i Europa. I første omgang skal det gøres lettere at få sin erhvervsuddannelse som f.eks. tømrer anerkendt på tværs af landegrænserne. Ved at udarbejde fælles uddannelsesstandarder skal det gøres muligt for bl.a. håndværkere at arbejde på kryds og tværs af EU-landegrænserne. Forhåbningen er, at mobiliteten blandt europæerne herved forøges. På trods af store forskelle i ledigheden i forskellige europæiske regioner er det nemlig stadig kun få, der flytter rundt efter beskæftigelse. I fremtiden vil europæiske lønmodtagere utvivlsomt blive nødt til at flytte længere efter passende arbejde - og i det hele tage flytte mere rundt. Derfor er det en god idé at gøre det lettere at få erhvervsuddannelser anerkendt, på samme måde som de fleste universitetsuddannelser anerkendes i alle EU-lande. FOR DE OVER 80 millioner uden uddannelse i Europa gør det imidlertid ingen forskel, at folk med erhvervsuddannelse nu får lettere ved at søge arbejde i nabolandene. Derfor er det afgørende, at også de dårligst uddannede opkvalificeres: dels for at øge arbejdsstyrkens produktivitet, dels for at forhindre, at endnu flere europæere parkeres på passiv forsørgelse. De strejkende slagteriarbejderes sag bør derfor i sidste ende vurderes på, om de evner at løfte forhandlingerne videre end til lønspørgsmålet. Det afgørende slag handler nemlig om, hvorvidt de selv og slagterierne er villige til at investere langt mere i forædlingen af produkterne. Tekstilbranchen har heldigvis vist, at det ikke er umuligt at omstille danske virksomheder til et globalt marked. Men deres svar var netop heller ikke lave lønninger, men derimod bedre produkter.