DEN SÅKALDTE krig mod terrorisme har siden 11. september begrundet en række lovændringer, der skal gøre det nemmere for myndighederne at forhindre nye angreb. Nogle af disse ændringer virker indlysende - det er for eksempel set med danske øjne svært at forstå den britiske opstandelse i anledning af planer om at indføre et nationalt identitetskort. Andre er mere kontroversielle - for ikke at sige fundamentalt problematiske. I Storbritannien gik parlamentet i december 2001 så langt, at det blev tilladt at arrestere og tilbageholde udlændinge mistænkt for terrorisme uden begrundelse, uden tiltale og uden nogen form for domstolskontrol. Loven er siden blevet brugt mod 17 personer, hvoraf de 12 stadig sidder indespærret uden at vide hvorfor og hvor længe. Man skabte altså et mini-Guantánamo på britisk jord, og man gjorde det med åbne øjne. Loven strider åbenlyst mod den europæiske menneskerettighedskonvention, som parlamentet da derfor også besluttede sig for at 'dispensere' fra ved denne lejlighed. Resultatet blev en slags juridisk undtagelsestilstand, som der samtidig ingen udsigt var til ville blive forbigående. 'Krigen' mod terror kan jo fortsætte på ubestemt tid. Det er hele denne konstruktion, som ni af Storbritanniens højeste dommere nu har fastslået ikke duer. DET ER værd at citere fra kendelsen, der formentlig vil tvinge Blair-regeringen til at ændre loven. En dommer bemærkede, at der skal en virkelig national undtagelsestilstand til for at begrunde den slags: »Jeg undervurderer ikke fanatiske terroristers til at dræbe og ødelægge. Men de truer ikke nationens overlevelse. Om vi ville overleve Hitler, var på vippen. Men der er ingen tvivl om, at vi vil overleve al-Qaeda«. Og tilføjede: »Den virkelige trussel mod nationens liv, i betydningen af om mennesker kan leve i overensstemmelse med traditionel lovgivning og politiske værdier, kommer ikke fra terrorisme, men fra love som denne«. Kendelsen får ekstra gennemslagskraft, fordi den kom dagen efter, at lovens ophavsmand, indenrigsminister David Blunkett, var trådt tilbage - af helt andre, personlige grunde. Den nye indenrigsminister, Charles Clarke, har mulighed for at lægge en anden kurs. Der er ingen facitliste for, hvornår effektiv terrorbekæmpelse slår over i uacceptable rettighedskrænkelser. Men når balancen skal findes, har vi brug for den selvstændige dømmekraft og sunde fornuft, som de britiske dommere her har vist. Med rygstød i den europæiske menneskeret, som alle tilslutter sig, men som vi ikke altid formår at efterleve. Det er som bekendt ikke kun et britisk problem.