TSUNAMIEN SLOG alle døre op for international hjælp til den indonesiske oprørsprovins Aceh, som den ramte allerhårdest. Nu søges dørene delvis lukket igen med de restriktioner imod hjælpearbejdet, som blev indført i den forløbne uge. Acehs civile administration synes vasket væk af dræberbølgerne, så hvis der skal genetableres hjemlig kontrol, er det naturligt, at militæret fører an. Med 40.000 indonesiske styrker sat ind for at nedkæmpe oprørere var militæret allerede massivt til stede. Og flere er kommet til i de seneste dage for at genindføre militær kontrol med området. Der er flere grunde til bekymring for restriktionerne. Det store bureaukrati, der skal til for at registrere alle hjælpearbejdere og deres bevægelser, som nu kræves, vil forsinke arbejdet. Og når det kræves, at de skal have militær eskorte uden for de større byer, er det en farlig sammenblanding af militær og humanitær indsats. Mange nødstedte er af gode grunde rædselsslagne for indonesiske soldater, der har terroriseret civile i offensiven for at nedkæmpe separatisterne. Hvis hjælpearbejdere kommer med militæret ved hånden, kan de dårligt opfattes som neutrale i konflikten i provinsen. OFFICIELT HEDDER det, at militæreskorte må til for at beskytte hjælpearbejdere mod angreb fra Bevægelsen for et Frit Aceh (GAM). Men hjælpeorganisationer føler sig ikke truet, og GAM erklærede, i modsætning til hæren, allerede våbenhvile, samme dag tsunamien slog til - netop for at lette hjælpearbejdet. Indonesien har selvfølgelig al mulig ret til at kontrollere eget territorium. Men landets status som et af verdens mest korrupte og dets dårlige generalieblad, når det gælder respekt for menneskerettigheder, gør, at der må sikres international kontrol med, at hjælpen når de rette uden forsinkelser. Restriktionerne omfatter også internationale medier. Under undtagelsestilstanden i Aceh fra maj 2003 indtil flodbølgen har de som hjælpearbejdere været nægtet adgang til området. Flodbølgen slog en dør for ytringsfrihed op. Nu må der sættes en fod i, så den ikke smækker igen. I første omgang gælder det at redde liv, i næste omgang en politisk løsning i Aceh. Internationalt pres må til for at sikre en fredsdividende efter katastrofen.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
