HVAD ER DET MEST presserende problem: at hundredtusindvis af ufaglærte danskere mangler en kompetencegivende uddannelse, der kan sikre dem mod arbejdsløshed? Eller at antallet af unge, der gennemfører en videregående uddannelse, er markant lavere i Danmark end i lande som Sverige, Spanien og Sydkorea? Svaret er desværre, at begge problemer er så faretruende for det danske velfærdssamfund, at de nødvendigvis må håndteres samtidig - og før udløbet af den reformpause, Venstre og Socialdemokraterne har taget hinanden i ed på. Realiteten er, at over 375.000 danskere i dag har et uspecialiseret job, der karakteriseres som 'truet' af ny teknologi og jobudflytning. Samtidig får kun 30 procent af en dansk ungdomsårgang en videregående uddannelse - mod 50 procent i bl.a. Canada og Sydkorea. Danmark har reelt stået i stampe, mens de lande, vi normalt sammenligner os med, har noget nær fordoblet antallet af unge med en videregående uddannelse. De danske folketingspolitikere har derfor ikke blot svigtet hundredtusindvis af borgere i 'bunden' af samfundet; de øverste uddannelsesmæssige lag har også været underprioriteret. At give mindst halvdelen af befolkningen en videregående uddannelse - og den sidste halvdel en anden form for faguddannelse - vil imidlertid koste mange milliarder, også flere, end der budgetteres med i 2010-planen. Men udfordringen handler om mere end penge. Hele uddannelsessystemet skal åbnes for alle. Og dét kræver radikale reformer i både 'top' og 'bund'. AT KONCENTRERE forskningsressourcerne på nogle færre 'superuniversiteter' - som præsidenten for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Mads Krogsgaard, slog til lyd for i gårsdagens avis - kan eksempelvis være en nødvendig betingelse for, at de danske universiteter bliver i stand til at optage endnu flere studerende. I takt med at universitetskapaciteten øges i bredden, kan der opstå behov for, at de bedste frontforskningsinstitutter specialiseres yderligere. Ingen har således glæde af, at der uddannes forskerspirer overalt i landet. På landsplan har vi derimod brug for, at nogle få universiteter uddanner en ny forskerelite, der kan konkurrere globalt; at alle universiteter uddanner kandidater, der kan begå sig på et stadig mere vidensintensivt arbejdsmarked; og endelig nogle nye 'erhvervsuniversiteter' til at videreuddanne professionsbachelorer såsom teknikumingeniører, sygeplejersker og lærere. Manøvren handler om at løfte alle niveauer mindst ét trin, hvorved flere forhåbentlig kan trækkes ind i uddannelsessystemet: Danmark har et vidensvakuum, der bør udlignes nedefra.