GODT begyndt er halvt fuldendt. Den vending vil mange politikere i de 25 EU-lande sikkert bruge, hvis spanierne som ventet stemmer ja til EU-forfatningen ved folkeafstemningen i dag. Men det er ikke nok med et ja i et land, hvor kun få for alvor sætter spørgsmålstegn ved deltagelsen i Den Europæiske Union. En lav valgdeltagelse vil af mange blive udlagt som endnu et eksempel på, at EU ikke engang i Spanien er et folkeligt projekt. Mange spaniere oplever samarbejdet som noget fjernt, og de føler sig dårligt informeret om den nye forfatning på trods af store kampagner i radio og tv samt masser af oplysning fra både ja- og nejsigere. De samme indvendinger kender vi fra Danmark mere end 30 år efter den første af flere afstemninger om EU. Men der er også et andet problem. Folkeafstemninger om EU har tendens til at blive indenrigspolitiske opgør. I Spanien er både den konservative opposition og den socialistiske regering for EU og for et ja. Men et stort ja vil være en triumf for den socialistiske regeringschef, og de konservative er derfor ikke alt for ivrige efter at få deres vælgere til stemmeurnerne. Derfor - og af flere andre grunde - vil det være vanskeligt at drage alt for bastante konklusioner af den spanske folkeafstemning uanset resultatet og omfanget af et ja. For kendsgerningen er, at borgerne i en række europæiske lande nok skal stemme om den samme forfatning. Men de forholder sig til forskellige ting, og især vil den indenrigspolitiske faktor spille en rolle. FRANSKMÆNDENE er f.eks. mindre glade for forfatningen i dag, end de var for bare tre måneder siden. Ifølge meningsmålingerne er stadig flere vælgere indstillet på at bruge folkeafstemningen i foråret til at give den upopulære borgerlige regering en begmand. I Polen er den politiske situation nærmest kaotisk, hvilket ikke lover godt for den kommende kampagne, og Tony Blair kan regne med modstand fra dele af sit kernevælgerkorps, mange konservative vælgere og ikke mindst den højtråbende boulevardpresse. Så trods en - mulig - god begyndelse i Spanien er slaget om forfatningen langtfra vundet. Ikke mindst i Danmark har hvert fremskridt i EU-politikken været en kamp, og det bliver ikke nemmere denne gang. Derfor handler det om at komme i gang. Det gælder også i Danmark, hvor regeringen ikke har ytret et ord om EU i valgkampen. Men nu er frikvarteret forbi - for uden en offensiv indstilling og kampagne kan den danske folkeafstemning blive endnu en ubehagelig overraskelse for jasigerne.