DET ER nye tider. Fra 2007 kan den enkelte gymnasierektor selv bestemme, hvor mange elever der skal starte i 1. g. Gymnasierne overgår til selveje, og der indføres et taxameterprincip, som betyder, at gymnasiet får penge per elev. At kommunalreformen vil føre til markante forandringer for gymnasierne er alle enige om. Men til det bedre? Nej, siger kritikerne. De frygter, at op mod 40 små gymnasier må lukke, at den lange afstand til gymnasiet vil få mange til at fravælge studenterhuen, og at hele 'markedsgørelsen' af gymnasieområdet vil føre til kaos og overfladiskhed. Men kritikerne overbetoner de negative konsekvenser af kommunalreformen og overser fordelene. DET ER meget muligt, at kommunalreformen vil føre til færre, større gymnasier. Men er det et problem? Tværtimod. Færre, men større gymnasier vil være langt bedre til at leve op til den nye gymnasiereform, som lægger op til, at det enkelte gymnasium kan udbyde op mod 20 studieretninger. Og nu man er i gang, kunne man passende samle handelsgymnasier, tekniske gymnasier og almene gymnasier i fælles centre. Dét ville kunne være med til at nedbryde barriererne mellem skoleformerne og skabe et mere åbent og fleksibelt studiemiljø for såvel elever som lærere. At afstanden til den enkelte skole skulle skræmme eleverne væk fra gymnasiet, som kritikerne hævder, virker ikke overbevisende. Tendensen til at vælge gymnasiet er så stærk i videnssamfundet, at spørgsmålet om, hvorvidt der er tre eller ti kilometer til skoleporten, ikke spiller nogen rolle. Og så trækker det i den stik modsatte retning, at den unge nu får lettere ved at komme ind på drømmegymnasiet. JAMEN, NÅR gymnasiet bliver en forretning, som skal kapre kunder, så kan det kun ende i overfladiskhed og underlødig markedsføring, siger kritikerne og fremmaner billeder af værgereklamer som 'Her på vores gymnasium er de bedste fester'. Det er en reel faldgrube, som man skal modvirke. Men man kunne jo også forestille sig det modsatte: en konkurrence mellem gymnasier om kvalitet og faglighed, ikke sandt? Alt i alt behøver kommunalreformens konsekvenser for gymnasierne ikke være så ringe endda.