ALT TYDER PÅ, at kronprinsesse Mary om nogle måneder vil nedkomme med et barn. Men det vides ikke, om barnet en dag kommer til at sidde på Danmarks trone. Kun et drengebarn kan nemlig ifølge grundloven føle sig sikker, thi »søn går forud for datter«, som skrevet står. Føder Mary en pige, må hun og nationen vente, til samtlige de kronprinsesselige børn er født, før det kan afgøres, om pigen bliver dronning. Medmindre en dreng arriverer, for så bliver han konge. Grundloven er kønspolitisk ude af trit med den moderne verden, og det er den også, når den kun taler om værnepligt for mænd, ikke for kvinder. Men disse kønslige problemer er for bagateller at regne i sammenligning med alt det andet, der gør den danske grundlov til en mærkværdighed. Derfor er det i sig selv positivt, at kronprinsessens graviditet sætter fokus på grundloven. Hun har allerede før fødslen barslet med noget, der måske kan blive til en forfatningsmæssig løftestang for noget frugtbart nyt. Der er brug for en helt ny grundlov i Danmark. En grundlov, der indeholder centrale ord som 'folkestyre', 'demokrati' og 'menneskerettigheder' (alle tre glimrer ved deres fravær i dag). En grundlov, som klart markerer en adskillelse mellem kirke og stat, og som i hele sit sprog og sit fokus fortæller, at vi lever i det 21. århundrede.ET SIKKERT TEGN på, at en sådan ny grundlov er påkrævet, er de højlydte besværgelser, som kommer fra Dansk Folkeparti. Her frygter man med rette, at moderne indstillede mennesker vil benytte kronprinsesse Marys lykkelige omstændigheder til at påpege grundlovens ulykkelige omstændigheder. Alligevel kan det undre, at ikke også de meget nationalt sindede højrefløjspolitikere har lyst til at få en grundlov, som er ægte dansk - frem for den både udanske og utidssvarende kopi af den belgiske forfatning fra 1830, som i dag udfylder pladsen. Det kan også undre, at disse meget kongetro politikere er så begejstrede for en gammel grundlov, der i hele sit sigte søger at markere kongemagtens grænser. Som om det var nutidens største problem. Proceduren for grundlovsændringer er kompliceret, og det er blevet en historikermyte, at ethvert ændringsforslag på forhånd vil falde, om ikke andet så ved folkeafstemningen. Men al nyere erfaring viser jo, at man godt kan skaffe det krævede flertal på 40 procent af alle stemmeberettigede for et forslag, som der er politisk vilje bag. Hvis Mary sætter denne vilje i verden, så skal hun have så mange tak.