DER VAR dømt forargelse, da imam Abu Laban i fredags foreslog, at familien til den dørmand, som skød og dræbte den 24-årige Ammar Hasan, betalte hans familie 200.000 kr. i blodpenge. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) erklærede sig med det samme »rystet«. Hun mente, at opfordringen illustrerede, at imamen ikke forstod det danske retssamfund. Og lad ret være ret. Abu Laban gjorde hverken sig selv eller forslaget en tjeneste ved at bruge ordet blodpenge eller ved at forklare, at han var kommet frem til beløbet 200.000 kr. ved at læse om skikken på profeten Muhameds tid og så omregne antallet af kameler til nutidens penge. Men se bort fra blodet, kamelerne og henvisningerne til livet i 600-tallets Arabien, og se i stedet imamens forslag som en mulig måde at fremme forsoningen mellem offer og gerningsmand. Så er der ikke så langt fra Abu Labans forslag og det meget succesrige forsøg med konfliktråd, der er kørt i Danmark i de senere år. BEGGE BYGGER på tanken om, at der i tillæg - ikke som alternativ - til den statslige retshåndhævelse kan være ræson i at give mulighed for en mere direkte form for forsoning. I konfliktrådene kan voldsmænd og deres ofre på frivillig basis mødes sammen med en uddannet mægler og i fællesskab tale ud om det skete, og hvordan begge parter kommer videre. Af Center for Alternativ Samfundsanalyses evaluering af forsøgsordningen fremgår, at 80 procent af deltagerne har fundet ordningen vellykket, og en af begrundelserne er muligheden for at modtage - og give - en undskyldning. I mange tilfælde kombineret med aftale om en yderligere bod - også erstatning. Så længe det forbliver et fuldkommen frivilligt tilbud er det derfor vanskeligt at forstå, hvorfor det vil bombe dansk jura tilbage til stenalderen at give mulighed for, at et mordoffers familie i samarbejde med domstolen kan mødes med gerningsmanden og dennes familie og sammen aftale en form for bod. SÅ FREM FOR straks at fordømme og latterliggøre Abu Labans forslag burde politikerne i stedet se forslaget som et kreativt bud på at tage trykket af en eksplosiv situation i et belastet miljø. Et udtryk for ansvarsbevidsthed med andre ord, hvilket generelt har karakteriseret Abu Labans udmeldinger i forbindelse med drabssagen, hvor han igen og igen har opfordret sine trosfæller til at gribe i egen barm for at finde forklaringen på tragedien frem for bevidstløst at skyde skylden på resten af samfundet.