KRIGEN OG den efterfølgende konflikt i Irak har på to år kostet mindst 25.000 civile irakere livet. Hertil kommer godt 42.000 sårede. Andre opgørelser siger, at helt op til 100.000 er dræbt, men i modsætning til Iraq Body Counts nye opgørelse er der tale om skøn - ikke om dokumenterede tilfælde. Af disse 25.000 dræbte er 37 procent dræbt af den internationale koalitions styrker, oprørere står for 9 procent, mens 36 procent er en følge af den eksploderende kriminalitet i Irak. Størstedelen af de civile er dræbt i selve krigen, men antallet af civile, der dræbes af de udenlandske styrker efter regimets fald, har været stærkt stigende: fra 292 dræbte det første år til 2.096 dræbte i det andet. Det kan ikke andet end give stof til eftertanke, at den internationale koalition alt i alt har dræbt langt flere civile irakere - mænd, kvinder og børn - end den har dræbt dem, der bekæmper besættelsen, og hvis afskyvækkende attentater næsten hver dag dækkes i alle internationale medier. MAN KAN rimeligvis ikke direkte sammenligne drab, der skyldes målrettet og bevidst terror, og civile, der dræbes som en 'utilsigtet bivirkning' af amerikansk (eller dansk - i rapporten står danske soldater for 6 dræbte civile) oprørs- eller terrorbekæmpelse. Men døde er de alligevel, de tusindvis af civile irakere, der i de fleste tilfælde ikke har gjort sig skyldige i andet end at være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. I lyset af den rolle, antallet af dræbte i London, Madrid og New York spiller i vores kollektive bevidsthed, og den præcision, med hvilken vore egne tab opgøres, er det beskæmmende, at de samlede irakiske tabstal kun foreligger, fordi en privat organisation har påtaget sig opgaven. Hverken den amerikanske, den britiske eller nogen anden regering i koalitionen har indsamlet eller offentliggjort tal for de ofre, de har påført Irak. Det hører naturligvis med i billedet, at Saddam Husseins regime dræbte langt flere mennesker i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Det er også vigtigt og rigtigt, at den internationale koalition støtter et demokratisk Irak, der nu har gennemført sit første valg. Men pointen er, at ligesom alle disse argumenter og perspektiver hører med i debatten om Irak, så gør de mange civile ofre, som USA, Storbritannien og - i al beskedenhed - Danmark har på samvittigheden, det også. Glemmer vi dem, forstår vi ikke, hvorfor så mange i Mellemøsten og andre steder hader USA og dets allierede. Og hvad værre er, så har vi heller ikke noget fælles grundlag for den nødvendige dialog om en bedre fremtid.