IDEALET OM 'enhedslæreren' - der principielt skal kunne undervise alt og alle - fungerer ikke i praksis. Eleverne i den danske folkeskole udfordres ganske enkelt ikke nok i dag. Både på de laveste og de højeste klassetrin er der brug for et fagligt løft. Og det kræver først og fremmest, at læreruddannelserne opgraderes. Idealet om, at én lærer skal følge den samme klasse fra børnehaveklasse til 9. klasse - sågar i så mange fag som muligt - er kun værd at stræbe efter, hvis det faglige niveau ikke kompromitteres undervejs. Og det er desværre tilfældet i dag. De barske kendsgerninger er, at alt for mange danske folkeskolelærere ikke formår at følge med klassen over hele skoleforløbet, fordi de mangler pædagogiske og/eller faglige kundskaber. Nøgternt betragtet er det ikke nok blot at lappe lidt på den eksisterende læreruddannelse. Grundlaget for seminarierne er nemlig alt for uambitiøst. Idealet om 'enhedslæreren' spreder således fagligheden ud over alt for mange løse ender - til skade for mange af de elever, der understimuleres hjemmefra. Hvis alle elever - herunder ikke mindst bogligt svage elever - skal have en uddannelse, vi som samfund kan være bekendt, bør læreruddannelsen i stedet løftes videre ind i videnssamfundet. Her er kodeordet 'specialisering'. LÆRERUDDANNELSEN bør specialiseres fagligt og aldersmæssigt, så både de mindste og de største elever lærer mere. Derfor er det positivt, at regeringen i et nyt visionsoplæg foreslår at niveaudele læreruddannelserne. I oplægget præsenteres to modeller: 1) en opsplitning af læreruddannelsen i to separate spor, ét til indskoling og ét til udskoling; eller 2) en målretning af seminarierne i færre, aldersfokuserede linjefag. Klarheden i den første model kan umiddelbart virke tiltrækkende, men rummer samtidig en risiko for en senere fysisk opdeling af folkeskolen efter forbillede i den gamle realskole - hvilket ville være et klart tilbageskridt for den sociale mobilitet i Danmark. Fundamentet for den danske folkeskole er, at alle børn undervises sammen. Derfor fremstår den anden model med de færre, specialiserede linjefag mest attraktiv. Udspillet har dog straks fået alle lærersammenslutninger og mange oppositionspolitikere til at gå på barrikaderne. De frygter, at udspillet vil føre til en opdeling i A- og B-lærere. Men måske er faglig konkurrence ikke det værste, der ville kunne overgå folkeskolen? Læreruddannelsens prestige kan kun højnes via øget faglighed. Derfor burde Danmarks Lærerforening nok snarere se udspillet som en chance for at blive løftet op på det niveau - lønmæssigt og socialt - hvor landets folkeskolelærere rettelig burde høre hjemme.