I EN TID, hvor samtaleemnet ved middagsselskaberne i den danske middelklasse er den seneste stigning i friværdien, omlægningen af F5-lånet og det nye sommerhus, er det forstemmende at tage et dyk ned i den sociale undergrund. For her er det mildest talt ikke forbrugsfesten, der tynger. En rundspørge, som Ritzau har foretaget, viser, at tre ud af fire socialarbejdere mener, at kontanthjælpsmodtagerne har fået sværere ved at få økonomien til at hænge sammen. Og formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt, kan konstatere, at der især »sker en forarmelse blandt børn. Vi er der, hvor vi var for 100 år siden, hvor nogle børn går rundt i dårligt fodtøj«. Uligheden vokser, og hovedskurken er regeringens loft over kontanthjælpen. I 2004 indførte VK-regeringen med støtte fra en række andre partier et loft over, hvor meget man samlet kan modtage i kontanthjælp og boligstøtte, når man har modtaget kontanthjælp i mere end et halvt år. Det betyder blandt andet, at samlevende kontanthjælpsmodtagere kan få nedsat deres hjælp med op til 2.700 kroner om måneden. Det lyder måske ikke af meget for en gennemsnitlig dansk middelklassefamilie med voksende friværdi, men for de svageste er det beløb forskellen på et værdigt liv og et liv i nød og fattigdom. DET ER symptomatisk, at regeringen i den ene ende har indført et loft for de velstilledes bidrag til fællesskabet - et skatteloft. Og i den anden ende et loft for, hvor meget de mest ressourcesvage kan modtage. Et kontanthjælpsloft. Men sådan er det altså blevet i Danmark. Man tager fra de fattige og giver til de rige. I dette tilfælde er begrundelsen, at det skal kunne betale sig at arbejde, som regeringen siger. Men har pisken så fået de svageste i arbejde? Nej, viser tal fra Socialforskningsinstituttet. Kontanthjælpsloftet får ikke flere i arbejde. Og hvorfor skulle det også det? Svage mennesker med sociale problemer bliver jo ikke stærkere af, at man tager krykkerne fra dem, vel? Socialdemokraterne var med til at vedtage skatteloftet sammen med regeringen. Men nu siger partiet stop og vil have et møde med forligskredsen med henblik på en afskaffelse af loftet. Bedre sent end aldrig. Men nu kan det ikke gå hurtigt nok. Det loft skal bare væk.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
