ET AF DE foruroligende fænomener, der har præget Silvio Berlusconis tid som Italiens premierminister, er en serie nye love, som direkte tjener til at beskytte Berlusconi selv, hans familie og hans venner og medarbejdere mod retsforfølgelse samt til at sikre premierministerens økonomiske interesser og hans greb om medierne. Berlusconis skamløse forkærlighed for skræddersyede love viste sig igen, da hans regeringskoalition i sidste uge med 323 ud af deputeretkammerets 630 mandater vedtog en ny valglov, som entydigt vil gavne Berlusconifløjen ved det parlamentsvalg, der skal afholdes i april eller maj næste år. Ved en folkeafstemning i april 1993 stemte over 80 procent af vælgerne for at ændre valgloven, således at 75 procent af parlamentarikerne herefter skulle vælges ved flertalsvalg i enkeltmandskredse, mens 25 procent stadig skulle vælges ved forholdstalsvalg. Reformen blev vedtaget under indtryk af de omfattende korruptionssager i begyndelsen af 1990'erne, som afslørede en sådan råddenskab i det politiske system, at flere af de gamle partier gik i opløsning. Ændringen skulle mindske partiapparaternes magt og skabe et mere direkte og gennemskueligt forhold mellem vælgerne og de folkevalgte. MAN KAN sagtens finde ulemper ved det nuværende valgsystem: Mange stemmer går til spilde, og en koalition kan godt få flertal i parlamentet, selv om den ikke har fået et flertal af stemmerne. Men det var altså sådan, 80 procent af deltagerne i folkeafstemningen ville have det, og Berlusconi har flere gange erklæret, at han aldrig ville vende tilbage til forholdstalssystemet. Men kun et halvt år før næste parlamentsvalg, som Berlusconi står til at tabe, har hans regering alligevel med simpelt flertal i deputeretkammeret fået vedtaget en valglov, som går stik imod folkeafstemningen i 1993. Den nye lov genindfører forholdstalsvalgsystemet, men supplerer det med et bonussystem, som forvandler selv det spinkleste stemmeflertal til en komfortabel majoritet i form af 340 ud af deputeretkammerets 630 mandater. Resten fordeles blandt de tabende partier. EN FORMALITET kunne man mene, men ændringen er mere ondsindet end som så. Den kan nemlig koste Berlusconis udfordrer, Romano Prodi - der p.t. står til et solidt flertal i parlamentet - mange mandater, blandt andet på grund af de nye spærregrænser, som især vil ramme Prodi, der er mere afhængig af støtte fra flere små partier end Berlusconi. Førende italienske forfatningsjurister har advaret mod den nye lov, som er vedtaget så sent, at forfatningsdomstolen ikke kan nå at tage stilling til den inden valget, og uden dialog med oppositionen. Uanset hvilke objektive fordele der eventuelt alligevel måtte være ved den nye lov - som er svære at se - er vedtagelsen på denne måde og på dette tidspunkt et groft udemokratisk forsøg fra Berlusconis side på at ændre reglerne til den ene spillers fordel, efter at spillet er gået i gang.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
