MED SEJR FOR den nationalkonservative Lech Kaczynski ved den afgørende runde i Polens præsidentvalg i går må både landets og hele Europas demokrater græde. Præsidentvalget delte Polen i to lejre. Det har Polen været siden kommunismens fald i 1989, men nu på en ganske ny måde. Det er ikke længere splittelsen mellem tidligere kommunister og de politiske grupperinger, der udgik af fagbevægelsen Solidaritet, der afgør polsk politik. Polens valg var i stedet et opgør inden for den sidstnævnte gruppe. Trods den fælles historie i Solidaritet repræsenterede de to hovedmodstandere to vidt forskellige lande. Tusk repræsenterede det vestlige, nordlige og centrale Polen og de bedst uddannede, mens Kaczynskis højborge er landområderne, de nationalkatolske områder i det østlige og sydlige Polen. Kaczynski vil nedsætte reformtempoet for at øge beskyttelsen af de mindrebemidlede. Tusk ville intensivere reformtempoet for at indhente gamle EU-lande og skabe arbejdspladser og velfærd ad den vej. Det blev til en folkeafstemning om, hvorvidt Polen har behov for et friere marked og mere konkurrence eller tilbagevenden til et bedre socialt sikkerhedsnet som under kommunismen. Det hører til Polens mange modsætninger, at Kaczynski, som går ind for det sidste, er landets mest aggressive antikommunist. DE TO VIDT forskellige Polen er ikke kun geografisk, men også ideologisk delte. Kaczynski lover en fjerde republik, baseret på konservative katolske værdier, mens Tusk appellerede til tolerance og ser religion som en privat sag. Med Kaczynski bliver Polens ansigt udadtil mere konfrontationssøgende. Kaczynski er udtalt antirussisk og antitysk. Og indadtil kan ventes et mere klerikalt og konservativt Polen. Landet venter stadig på en ny regering efter parlamentsvalget 25 september. Den bitre valgkamp imellem de fremtidige koalitionspartnere om præsidentposten umuliggjorde en regering, før det slag var afgjort. Med Tusks nederlag tipper balancen i regeringen endnu mere til fordel for konservatisme. Kaczynskis sejr vil formentlig mindske hans parti Lov og Retfærdigheds kompromisvilje over for Tusks langt mere liberale Borgerplatformen. Slaget mellem en højreliberal og en nationalkonservativ fremtid for Polen fik en yderst trist foreløbig konklusion. Men den aggressive Kaczynski må tøjle sig, hvis Polen overhovedet skal have den ventede koalitionsregering på plads. Det er nok det eneste positive, som kan siges nu.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
