NÆVNINGE ER en af domstolssystemets mest kendte institutioner. Kendt fra hundredvis af amerikanske film, og selv om anvendelsen af nævninge herhjemme er begrænset til de allermest alvorlige straffesager, er det også i Danmark selve symbolet på lægmandsdeltagelsen i retssystemet. En deltagelse, der har en meget lang historie, og som er garanteret i grundloven, og som derfor hverken skal afskaffes eller reformeres uden grundige overvejelser. Professor Eva Smith skal have tak for sin Kronik torsdag, hvor hun satte fokus på et nyt forslag fra Retsplejerådet, der efter hendes mening reelt vil afskaffe nævningeinstitutionen i dansk ret. Mere konkret foreslår rådet, at frem for som hidtil at overlade afgørelsen af skyldsspørgsmålet fuldkommen til nævningene, skal det fremover afgøres i samarbejde med de juridiske dommere, således som det nu sker med lægdommerne i byretten. HVORVIDT DET kan lade sig gøre inden for grundlovens rammer, skal vi ikke tage stilling til her, men at Retsplejerådets forslag om at begrænse nævningenes rolle rejser nogle principielt vigtige spørgsmål, som fortjener en bredere debat, er åbenbart. Er det virkelig stadig vigtigt - således som Eva Smith mener - at bevare nævningeinstitutionen i dansk ret? Baggrunden for, at man i sin tid valgte at overdrage skyldsspørgsmålet til nævninge, er at skabe en folkelig og mere bredt repræsentativ modvægt til de faste dommere, så de ikke bliver mere magtfuldkomne, end godt er. Et vigtigt hensyn, men et, man kan spørge sig selv om ikke er både mindre påtrængende i dag end i 1849, da grundloven blev vedtaget, og mindre oplagt at nævninge skulle være svaret på. Er afstanden mellem dommere og såkaldt 'almindelige mennesker' i dagens Danmark ikke blevet så forholdsvis lille, at der ikke længere er det helt store behov for at indsætte særlige garantier imod et dommervælde, der tromler os alle ned? Og er nævningene, der i dag udvælges udelukkende blandt det svindende antal medlemmer af politiske partier, ikke ved at være næsten lige så urepræsentative for befolkningen som helhed som de dommere, som de skal udgøre en modvægt til? Vigtige spørgsmål i et demokrati som Danmark, hvor samfundsreformer alt for ofte gennemføres uden nævneværdig offentlig debat.