0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fløjl & nostalgi

Tjekkiets paradokser.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

MED GRÆNSER til Tyskland, Polen, Slovakiet og Østrig ligger TJEKKIET i dag ikke blot i Europas, men i EU's centrum.

Pragerforårets, Fløjlsrevolutionens og Václav Havels land er nu bindeled mellem 'det gamle' og 'det nye' EU - hvis man med sidstnævnte forstår de tidligere østbloklande, som er blevet afgørende medlemmer, ikke kun af det europæiske fællesskab, men også af det atlantiske fællesskab i NATO.

Tjekkiet er et avantgardeland, kunstnerisk, politisk, økonomisk. Hvad en Lech Walesa i Polen påvirkede med sine skibsværftsstrejker, påvirkede en Václav Havel i Prag nok med sine teaterstykker: udviklingen mod Murens fald. Og da Muren først var faldet, gik det hurtigere med både de politiske og de økonomiske reformer i Tjekkoslovakiet og siden det selvstændige Tjekkiet end i noget andet 'østland'.

Men det store paradoks er, at Tjekkiet stadig har et kommunistparti, som er procentuelt større end i noget andet østeuropæisk land. Tyve procent af Tjekkiets befolkning stemmer kommunistisk, partiet er landets tredjestørste - og det har ikke skiftet navn, sådan som det er sket for de tilsvarende partier i de omkringliggende lande. Derfor er det også en afgørende debat, som netop i disse dage får sin foreløbige udløsning, når det tjekkiske underhus skal stemme om det forslag, der allerede er vedtaget i Senatet: et fuldstændigt forbud mod 'kommunistisk propaganda'.

Hvis et sådant forbud bliver vedtaget, bliver Kommunistpartiet omsider tvunget til både at skifte navn og til at modificere væsentlige dele af sit program. Et navn og et program, altså, som tyve procent af befolkningen faktisk stemmer på. Er et forbud så demokratisk forsvarligt?

Dette ville i givet fald også blive et EU-spørgsmål, eftersom EU jo (jfr. Østrig) holder øje med demokratiets røgt og pleje i medlemslandene. Men sandsynligheden taler nu også for, at forslaget falder i Underhuset. Blot vil det ikke falde af gode demokratiske grunde, men af dårlige nostalgiske grunde: I det tjekkiske underhus sidder der rigtig mange gamle kommunister og længes tilbage til tiden før Fløjlsrevolutionen. Avantgardelandets paradoks.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere