FRA EN skoleelevs dagsprogram: I skole klokken 8. I fritidsordning klokken 13. Mellem 15 og 16 kommer mor eller far halsende fra arbejde og henter. Og så hjem til et par hektiske ulvetimer, hvor der skal laves mad, laves lektier og en tur til badminton. For nu at citere en tidligere statsminister: Kunne det ikke gøres lidt bedre? Det kunne det, og det bør det. Derfor skal det hilses velkomment, at regeringens skolestartsudvalg i en rapport, som blev offentliggjort tirsdag, foreslår ændringer. Samlet set er forslagene dog langtfra ambitiøse nok, når man ser på de problemer, folkeskolen slås med, og på de muligheder, der er i, at børn bruger det meste af deres dag uden for hjemmets fire vægge. Første gode forslag er, at der bliver obligatorisk lektiehjælp i fritidsordningerne. Det burde der have været for længe siden. Ifølge en ny undersøgelse i ugebrevet A4 forlader otte procent skolen uden 9. klasses afgangsprøve. Det burde få alle alarmklokker til at ringe. Samme undersøgelse viser, at det er børn af indvandrere og socialt udsatte, som bliver de allerbageste i uddannelseskapløbet, og som fanden tager. Netop for den gruppe er det afgørende, at der skaffes ro og kompetent hjælp til lektielæsning i løbet af eftermiddagen. NÆSTE GODE forslag er at gøre børnehaveklassen obligatorisk. Godt begyndt er halvt fuldendt, og første skoleår er afgørende for at skabe den ro og det sammenhold i klassen, der er forudsætningen for et godt skoleforløb. Derfor er det også naturligt, at alle elever får den mulighed. Der kan også godt fyldes mere faglighed ind i børnehaveklasserne. Den udvikling er allerede i gang - mange skoler er blevet gode til at kombinere leg og indlæring og samtidig udnytte den store motivation, langt de fleste elever møder med. Gode forslag altså, men ikke nok. Tænk, hvis den politiske dagsorden tillod visioner for skolen, som godt måtte koste penge, og som tog den fulde konsekvens af, at børnene er væk det meste af dagen. Tænk, hvis man kunne planlægge en skoledag med daglige gymnastiktimer og kreative fag. Tænk, hvis man kunne have en times frokostpause med tid til både bordskik og bold. Og tænk, hvis fodbold, svømning og ridning kunne foregå i skoletiden og ikke som ekstra aktivitet i den sparsomme frihed. Hvor er de politikere, som tør gribe skoledagen og indrette en skole, som et velfærdssamfund kan være bekendt?