AMBITIONEN OM at udvikle København til en global storby, der i 2024 er i stand til at håndtere de olympiske lege, er både rigtig og tiltrængt. Som løftestang for massive investeringer i kollektiv trafik (læs: mere metro), udvikling af havnearealerne og nybyggeri af spektakulære kultur- og idrætsfaciliteter er drømmen om OL i København i 2024 på mange måder tillokkende. Alene ambitionen kan således være med til at udløse en hidtil uset politisk energi - ikke mindst fra borgerligt hold - der i bedste fald kan være med til at løfte København fra i dag at være en perifer, men hyggelig hovedstad til at blive en moderne metropol øverst i den globale 2.-division sammen med byer som Montreal, Melbourne og Milano. I en tid, hvor regeringen mildest talt ikke markedsfører Danmark som et land med et globalt udsyn, bør ambitionen om at gøre København til en supermetropol derfor hilses varmt velkommen. Dog skal det straks tilføjes, at disse OL-fantasterier næppe vil være den korteste vej til målet. Ikke kun fordi prisen for et OL er uforholdsmæssigt høj, og fordi disse skattekroner kan investeres mere målrettet foruden; snarere fordi København med al sandsynlighed ville ende med at blive vejet og fundet for let. Samlet set er Danmarks diplomatiske tyngde og den hjemlige vilje til at investere i de fornødne idræts- og trafikfaciliteter ikke stærk nok. At vinde kampen om værtskabet for legene i 2024 ville derfor kræve, at alle større projekter i de næste 18 år blev underordnet OL-drømmen - og det er jo fuldstændig verdensfjernt. ALTERNATIVET, som konsulentfirmaet Rambøll Management lægger op til i sin rapport, der blev offentliggjort i går, er at stile efter et skrabet discount-OL med midlertidige barakbygninger tæt ved de eksisterende S-togslinjer og hotelskibe opankret i Øresund. Den idé er dog for ussel og ville kun bidrage til at markedsføre Danmark som et campingland for gør det selv-typer. Laveste fællesnævner er kort sagt ikke vejen frem, og da slet ikke hvis man tænker på, hvor mange storbyer der vil kunne byde ind på OL i 2024. Allerede i dag er der næsten 400 sammenhængende byområder i verden, hvor der bor flere mennesker end i hovedstadsregionen - fra Helsingør i nord til Køge i syd - og om 18 år ventes dette antal at være endnu større, hvoraf mindst 100 byområder har såvel økonomi som tilskuergrundlag til at kunne afholde et OL. Selv om OL-projektet bygger på en sund ambition, kan dagdrømmeriet fjerne fokus fra den reelle udfordring, som Danmark står over for: Hvordan København bliver en verdensby inden for design, forskning og underholdning - de brancher, vi skal leve af i 2024.