0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fuld frihed

Sidste skridt i den radikale frigørelse.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DER MANGLEDE noget, da den radikale leder Marianne Jelved for en måned siden kappede båndet til Socialdemokraterne og pegede på sig selv som partiets statsministerkandidat til næste folketingsvalg.

På det tidspunkt fastholdt hun nemlig, at når valget var udskrevet, ville partiet vælge side og offentliggøre, om man pegede på Helle Thorning-Schmidt eller Anders Fogh Rasmussen som statsminister.

Det var en både inkonsekvent og forvirrende melding, og det er derfor logisk, at Jelved nu tager det fulde skridt og præciserer, at hun er partiets statsministerkandidat hele vejen, indtil stemmerne er gjort op og man kender det egentlige valgresultat, og samtidig slår fast, at fritstillingen ikke var synonym med støtte til en VKR-regering.

JELVEDS MELDING skal ses i sammenhæng med, at næstformanden i folketingsgruppen, Margrethe Vestager, som efter frigørelsen fra S i højere og højere grad tegner partiets linje udadtil, i weekenden opfordrede SF til at opgive Socialdemokraterne og i stedet støtte Jelved som statsministerkandidat.

Op- og udfordringen til SF følger naturligt af den ændrede dynamik i dansk politik, som dels blev skabt af de radikales frihedsbrev, dels er blevet styrket af Dansk Folkepartis storhedsvanvittige driven V, og især K, rundt i manegen, og endelig bekræftes af en spæd konservativ erkendelse af, at Dansk Folkepartis tankegang smitter ved for tæt omgang, og at deres synspunkter derfor for længst er flyttet ind i statsministerens hoved.

Weekendens budskaber demonstrerer, at de radikale med Jelved i spidsen ser sig som leder af oppositionen og igen er ved at positionere sig som et midterparti, der potentielt kan samle støtte fra både SF og de konservative. Ikke mindst fordi det er blevet et selvstændigt mål at komme af med VK(O)-regeringen, har den model en del for sig. SF's forsigtige imødekommenhed understreger, at partiet erkender, at fællesskabet om værdipolitikken med det radikale parti kan være deres eneste troværdige vej til den magt, som man ifølge weekendens landsmøde er parat til at tage.

det Socialdemokraterne, når de radikale har deres egen statsministerkandidat og SF alvorligt overvejer, hvor de kan få mest for deres stemmer? Forhåbentlig vil en tilnærmelse mellem SF og de radikale tvinge S til at indse, hvad det vil sige at være i opposition.

Det er ikke kun regeringen, der kan have godt af at blive udfordret. En sund kappestrid om førertrøjen i oppositionen er heller ikke at foragte.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere