i sagen om et såkaldt æresdrab på den 18-årige Ghazala Khan i Slagelse er den første i nordeuropæisk retshistorie, hvor flere end selve gerningsmanden straffes for drabet. Den pakistanske piges bror blev i går sammen med de otte andre tiltalte kendt skyldige i drabet efter samme paragraf i straffeloven. På den baggrund er dommen kaldt banebrydende, og det har været fremført, at en dom, der kendte samtlige tiltalte skyldige, ville være en kollektiv straf. Men dommen er hverken særlig banebrydende eller kollektiv. Der er tværtimod tale om en helt 'almindelig' dom, forstået på den måde, at den unge pakistanske piges familie og venner af familien, ved alle på forskellig vis at have deltaget i planlægningen og udførelsen af drabet, har begået en kollektiv forbrydelse, som de nu har modtaget en individuel straf for. Helt i overensstemmelse med dansk lov og retspraksis. ALENE har været gerningsmanden, der er blevet straffet i meget omtalte sager i bl.a. Tyskland og Sverige, skyldes det, at det i de sager ikke har været muligt at bevise andres medvirken til drabet. I Ghazalasagen har retten derimod fundet det tilstrækkeligt bevist, at samtlige tiltalte var involveret i drabet. Når det har været muligt for retten at få så grundigt et billede af samtlige dømtes medvirken i sagen, skyldes det i høj grad, at så mange inde fra miljøet har vidnet i sagen. Det er en af de positive erfaringer ved sagen, ligesom dommen forhåbentlig vil få politi og retsvæsen til i fremtiden også at brede efterforskningen ud til en større kreds end den egentlige gerningsmand. OM en ung kvinde, der bliver slået ihjel, fordi hun har giftet sig med den mand, hun elskede, tiltrækker sig stor opmærksomhed i Danmark, er naturligt og forståeligt. Det er derimod bekymrende, at det - fordi vi har at gøre med et drab, der begrundes i tab af ære for familien - seriøst har været fremført, at hvis alle familiemedlemmer blev kendt skyldige, ville der være tale om en straf af familien og af den kultur, som legitimerer - og kræver - drab på unge, der sætter sig op imod deres forældres vilje. Heldigvis slår landsrettens dom fast, at uanset at motivet var familiens ære, så var der tale om drab. Dansk lov skelner ikke mellem drab og mord, men hvis den gjorde, ville 'æresdrabet' på Ghazala Khan være mord.